Kære 9./10. klasse

Det glæder os at kunne byde jer velkommen til Brobygning på Lyngby Handelsgymnasium.

Dagens program

Under opholdet på Lyngby Handelsgymnasium tilrettelægger vi aktiviteterne således, at du får en aktiv oplevelse med nogle af skolens fag og arbejdsmetoder. Vi vil vise dig skolen samt give dig et indtryk af dagligdagen for skolens elever.

Når du er på besøg vil vi betragte dig som en af skolens elever. Det betyder, at lærerne vil møde dig med tillid og engagement, samt du vil få frihed under ansvar til at arbejde med opgaverne.
Vi vil introducere dig til nogle af fagene på handelsgymnasiet, f.eks. økonomi, markedsføring og kulturforståelse. Vi håber, at du vil få fornemmelsen af de arbejdsformer, som vores elever anvender til daglig. Under besøget vil du møde elever fra handelsgymnasiet, få information om skolens aktiviteter samt blive informeret af en studievejleder om de forskellige retninger som
den merkantile studentereksamen indeholder.

Mødetid og mødested

Kl. 8.30 – 13.45. Kom i god tid, for vi starter præcis.

Vi mødes ved hovedindgangen på Hjortehøjsvej 1.

Medbring

Du skal medbringe din tablet eller din computer.

Frokost

Du er velkommen til at medbringe din madpakke, men der er også mulighed for at købe mad og drikke i vores gode kantine. Du kan betale med Mobilepay.

Transport

  • S-tog til Lyngby station.
  • Bus: 183 stopper på Hjortekærsvej ved Vandtårnet, gå ned ad Hjortehøjsvej
  • Bus 388 stopper på Klampenborgvej, gå til Hjortehøjsvej via Hjortekærsvej.
  • Bus 150s stopper ved Klampenborgvej (Helsingørmotorvejen). Der er ca. 10 minutters gang fra stoppestedet.

Kontakt

Hvis du skulle blive forhindret pga. sygdom, kan du ringe til kontoret på tlf. 88526300

Send også gerne en mail til vores sekretær Charlotte Lundberg, hvis du har spørgsmål til besøget: chja@knord.dk

Find vej til U/NORD

Her finder du os

Hjortehøjsvej 1 2800 Lyngby Tlf. 48 29 00 00 info@unord.dk Få rutevejledning