HTX fysik

Hvad laver man på HTX?

På Hillerød Tekniske Gymnasium har vi en række gode tilbud til grundskolens ældste klasser i form af Dagskurser, Kurser over to dage, Masterclass og Konkurrencer.

Vi vil gerne udbrede kendskabet til gymnasiet blandt grundskolens afgangselever. Det tror vi, at vi bedst gør ved at lade jeres elever prøve fagene og undervisningsformerne på ’egen krop’. Derfor har vi sammensat en række tilbud, som både er relevante, faglige input i jeres undervisning, men samtidigt også er en ’smagsprøve’ på HTX, som et muligt valg af ungdomsuddannelse for eleverne.

 

 

Dagskurser

Hillerød Tekniske Gymnasium udbyder en række dagskurser til folkeskolens ældste klasser. De afholdes i perioden fra oktober til april. Under hvert kursus finder du en beskrivelse og link til tilmelding.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gine Johansson på gjo@unord.dk

To-dagskurser

Hillerød Tekniske Gymnasium udbyder en række to-dagskurser til folkeskolens ældste klasser. De afholdes i perioden fra oktober til april. Under hvert kursus finder du en beskrivelse, og link til tilmelding.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gine Johansson på gjo@unord.dk

Masterclass

Hillerød Tekniske Gymnasium tilbyder Masterclass’es til folkeskolens ældste elever. Hvis du som lærer har nogle elever, der har brug for inspiration eller bare har lyst til at fordybe og dygtiggøre sig yderligere, så kan de deltage i et forløb sammen andre folkeskoleelever med samme interesser.

Konkurrencer

Hillerød Tekniske Gymnasium afholder konkurrencer for folkeskolens ældste klasser. Hvis du som lærer vil give din klasse en ekstra udfordring ved at lade dem konkurrere mod andre klasser indenfor et fagligt emne, så meld jer til.

Konkurrencerne består typisk af en indledende del, hvor eleverne arbejder og forbereder sig hjemme på deres egen skole. I denne fase får de onlinevejledning og hjælp fra nogle af vores dygtige elever, og Hillerød Tekniske Gymnasium stiller undervisningsmaterialer til rådighed for jer.

Den anden del af konkurrencen består af en finale, som foregår på Hillerød Tekniske Gymnasium.

Introkurser og Brobygning

Vi har også Introkurser for 8. klasser og Brobygning for 9./10. klasse. Tilmelding sker via UU-vejledningen.

Kan du lide naturvidenskab, design, teknik og IT?

På Hillerød Tekniske Gymnasium tager du en HTX, hvor der både er kendte almene fag og fag, der handler om teknik og teknologi. Noget af undervisningen foregår i værksteder og i laboratorier, hvor du i praksis afprøver de teorier, du lærer. Med en HTX får du en tre-årig studentereksamen, som giver adgang til et hav af muligheder for videregående uddannelse.

Om HIllerød Tekniske Gymnasium
Find vej til U/NORD

Her finder du os

Carlsbergvej 34 3400 Hillerød Tlf. 48 29 00 01 info@unord.dk Få rutevejledning