Lyngby Handelsgymnasium

Vi vil modtage dig og resten af din klasse kl. 8.30 ved den store trappe i aulaen ved hovedindgangen fra Hjortehøjsvej 1 i Lyngby.

Hvis du er i tvivl om noget, kan du spørge i receptionen, der også ligger ved hovedindgangen.

Du skal medbringe computer/tablet samt en madpakke. Hvis du ønsker at købe mad i vores kantine, kan du betale med MobilePay.

Program:

I løbet af dagen vil du og din klasse modtage undervisning af handelsgymnasiets lærere. Dagen er opdelt i tre moduler:

08.30 – 09.45: Her giver vi en introduktion til Lyngby Handelsgymnasium, uddannelsen, fagene, vores studieretninger mv. I dette modul får du også en rundvisning på vores flotte gymnasium.

10.00-11.20: Her vil du modtage undervisning i markedsføring i faget afsætning.  Vi skal bl.a. arbejde med, hvordan virksomheder og organisationer bruger branding som et kommunikationsredskab

12.00-13.45: Her tager vi udgangspunkt i to fag, nemlig virksomhedsøkonomi og jura. Vi skal bl.a. arbejde med hvordan man lægger et budget og hvilke regler og love der gælder for markedsføring (markedsføringsloven), skjult reklame, vildledende markedsføring osv.

Dagen slutter kl. ca. 13.45.

Hvis du skulle blive forhindret pga. sygdom, kan du ringe til kontoret på tlf. 88526300

Send også gerne en mail til vores sekretær Charlotte hvis du har spørgsmål til besøget: chja@unord.dk

 

Transport til Lyngby Handelsgymnasium:

  • Bus: 183 stopper på Hjortekærsvej ved Vandtårnet, gå ned ad Hjortehøjsvej.
  • Bus 388 stopper på Klampenborgvej, gå til Hjortehøjsvej via Hjortekærsvej.
  • Bus 150 stopper ved Klampenborgvej (Helsingørmotorvejen). Der er ca. 10 minutters gang fra stoppestedet.

Vær opmærksom på at U/NORD har to adresser i Lyngby. Du skal til Hjortehøjsvej 1, som er en sidevej til Hjortekærsvej ”ved vandtårnet”. Her ligger Lyngby Handelsgymnasium, Lyngby Gymnasium og Lyngby Sportscollege.

Vi har også profiler på Facebook og Instagram, hvor man kan følge vores gymnasieliv og hverdag:

https://www.facebook.com/lyngbyhhx/

https://www.instagram.com/lyngbyhandelsgymnasium/

 

Find vej til U/NORD

Her finder du os

Hjortehøjsvej 1 2800 Lyngby Tlf. 48 29 00 04 info@unord.dk Få rutevejledning