Fagene på Lyngby Gymnasium

1. I hvilke studieretninger er der Biologi A?
I Studieretningen Sundhedsinnovation, hvor biologi indgår sammen med Kemi B.
De andre studieretninger har også naturvidenskabelige fag, og her kan biologi være et af dem.

2. Hvad lærer jeg i faget Biologi?
I Biologi lærer du blandt andet om, hvordan kroppen fungerer. Helt fra det molekylære niveau (DNA, proteiner med mere) og op til kroppen som en helhed. Desuden lærer du om arvelighed, om naturens kredsløb og energistrømme og om dyrs og planters samspil.

3. Hvordan foregår undervisningen?
Du kommer til at arbejde med biologi på mange måder. Der er klasseundervisning, eksperimenter og projekter, blandt andet. Der er også både mundtlige fremlæggelser og skriftlige opgaver.

4. Er der mange afleveringer?
Der er nogle. Når du har lavet et forsøg vil du som regel skulle aflevere en journal om det.
Vælger du biologi på højere niveau er der også skriftlige hjemmeopgaver.

5. Kan biologi bruges til noget?
Selvfølgelig! Ud over at biologi er et fag i sig selv, så grænser biologi op til mange af de andre fag du har. For eksempel de andre naturvidenskabelige fag men også Idræt.

6. Hvis jeg har en studieretning med biologi C, kan jeg så hæve faget til et højere niveau?
Ja, hvis du har plads i dit skema.

7. Hvis jeg vil læse videre, hvor kan jeg da bruge biologi A?
Mange videregående uddannelser kræver biologi på A-niveau. For eksempel Medicin, Folkesundhed, Miljøingeniør…

1. Er dansk i gymnasiet meget anderledes end i grundskolen?
Både ja og nej. Vi bygger videre på det dansk, man lærer i grundskolen, og derfor vil mange ting være genkendelige, men der bliver også bygget på med nye tilgange, metoder og perspektiver. I gymnasiet lærer man flere forskellige måder at analysere på end i grundskolen, og der er mere fokus på hvordan, vi undersøger tekster, og hvorfor vi gør det.

2. Skal man til eksamen i dansk?
Ja, alle skal til skriftlig eksamen i slutningen af 3.g. Derudover kan man komme op i mundtlig dansk. Her trækker man en analyseopgave med en tilhørende tekst, og efter forberedelse skal man præsentere sin besvarelse og indgå i dialog om den ved eksamensbordet?

3. Hvor ofte har man dansk?
Det er obligatorisk at have dansk på A-niveau, hvilket betyder, at man har dansk i alle tre år på gymnasiet. På STX har man dansk i 50 moduler om året, hvilket svarer til 1-2 om ugen.

4. Ser man på andet end litteratur i danskundervisningen?
Ja. Litteraturen fylder ca. det halve af undervisningen. Her læser vi litteratur helt fra folkeviser til nyeste tid. Men derudover ser vi også på medier og sprog. I medier arbejder vi f.eks. med dokumentargenren, nyhedsformidling, podcast og reklamer. med vores sproglige perspektiv kigger vi f.eks. på hvordan man argumenterer godt, hvordan sproget hænger sammen med vores identitet og hvordan vi egentlig snakker sammen.

5. Skal man skrive meget i dansk?
ja, vi arbejder alle tre år hen mod den skriftlige eksamen, som afslutter faget. Vi har ca. 30 elevtimer pr. år – det svarer til 6-10 afleveringer i løbet af året, lidt afhængig af opgavernes størrelse. Derudover træner vi også skriftlighed i timerne.

6. Får man mange lektier for i dansk?
Det varierer, men man skal regne med, at der skal laves nogle lektier til hver undervisningsgang, og at der derudover skal læses nogle længere tekster indimellem. Det bruges dog også at lægge noget læsetid i undervisningen, så der på den måde bliver lidt mindre hjemmearbejde.

7. Skal man læse mange romaner?
Ikke nødvendigvis. I løbet af de tre år skal man læse mindst seks større værker. Men værkerne er ikke nødvendigvis romaner. De kan også være digtsamlinger, novellesamlinger, dramaer, uddrag af blogs eller dokumentarfilm, en nyhedsudsendelse, en tur i teatret eller en samling af podcasts. Med andre ord arbejder vi i dansk med meget forskelligartede tekster og favner bredt.

8. Skal man skrive større opgaver i dansk?
Ja, den første større opgave er dansk-historie-opgaven (DHO) i slutningen af første år. Derudover kan man bruge dansk som ét af fagene i den afsluttende studieretningsopgave (SRP) i 3.g, og hvis man har en god idé kan man også skrive den i danskfaget alene.

1. Hvad laver man i design og arkitektur?
Vi arbejder med tre hovedområder:
Kommunikationsdesign fx logoer, plakater, grafisk kommunikation, instagram mm.
Arkitektur fx skyskrabere, byplanlægning, ungdomsboliger, bæredygtige boliger mm.
Produktdesign fx møbler, lamper, mode, accessoires, industrielle produkter mm.

2. Jeg har hørt at faget er praktisk?
Ja, i den praktiske del af faget bygger vi modeller af skyskrabere, vi collager og moodboards, vi laver både digitale og håndtegnede skitse og laver eksperimenter med farver, former og materialer mm.

3. Er faget anderledes end de andre fag?
Ja, fordi faget har fokus på at den kreative proces fra idé til færdigt produkt. Derfor er fokus på at være innovativ og løse problemer i en designproces, og vi bruger analyser til at få nye ideer med.
Skal man kunne tegne for at vælge design og arkitektur?
Nej, alle kan være med, men du får mulighed for at tegne hvis du godt kan lide det. Du får også mulighed for at arbejde med dine hænder på andre måder fx bygge små modeller og prototyper.

5. Er der meget gruppearbejde?
Ja, vi arbejder i høj grad med gruppeprojekter, men der er også individuelle opgaver – nogle gange som en del af projekterne.

6. Er der mange lektier til faget?
Nej, der er sjældent lektier, da fagets praktiske dimension gør, at vi skal være i designlokalet. Til gengæld arbejder vi hårdt i timerne og mange elever vælger også at bruge tid på deres projekter hjemme.

7. Er der skriftlige opgaver i faget?
Ikke på C-niveau, men der er opgaver hvor du skal skrive fx analyser af kendte designeres produkter. På B-niveau er enkelte skriftlige opgaver svarende til 10 elevtimer, men der er ikke nogen skriftlig karakter.

8. Får man karakterer i faget?
Ja, du får en mundtlig årskarakter i faget som bliver overført til dit eksamensbevis, medmindre du kommer til eksamen, så får du også en eksamenskarakter.

9. Hvordan er eksamen?
Både på C og B niveau er eksamen mundtlig. I løbet af året har du samlet alle dine opgaver og projekter i en port folie mappe. Inden eksamen laver du en præsentation om et selvvalgt emne hvor du inddrager opgaver fra din port folie.

1. Hvad laver man i engelsk?
Engelsk handler selvfølgelig om at lære sprog, men også om kultur, historie og samfund. Dvs. at vi arbejder med at mestre mundtligt og skriftligt engelsk, mens vi lærer engelsksprogede lande og kulturer at kende. På den måde handler engelsk om det globale perspektiv – man undersøger og engagerer sig aktivt med hele verden.

2. Hvad skal man kunne i engelsk?
Det kommer selvfølgeligt lidt an på, om man har engelsk på B-niveau (2 år) eller A-niveau (3 år). I begge tilfælde, skal man kunne udtrykke sig flydende og varieret på engelsk, og man skal kunne forstå både mundtligt og skriftligt engelsk. Derudover skal man også kunne analysere, fortolke og perspektivere en masse forskellige kilder fra mange genrer og dele af verden. Selvfølgelig allesammen på engelsk. Hvis man tager engelsk på A-niveau bliver kravene til både kilderne og ens eget sprog højere, så der forventes mere nuanceret sprog og evnen til at håndtere komplekse emner og problemstillinger.

3. Er engelsk på gymnasiet meget anderledes end i folkeskolen?
Det kommer selvfølgelig an på lige din folkeskole, men generelt skal man være forberedt på, at mange af de ting, man plejede at skulle kunne i dansk, skal man nu også kunne i engelsk, men selvfølgelig på engelsk. Det handler både om analyse og fortolkning af tekster, men også om grammatisk viden og forståelse.

4. Er det er særligt pensum?
Der er nogle faglige mål og noget kernestof, som man skal dække. Alle elever skal f.eks. arbejde med Storbritannien, USA og andre engelsksprogede lande, og elever på A-niveau skal arbejde med Shakespeare og med det, der kaldes litterære strømninger (det kunne f.eks. være ’dystopian fiction’ eller ’postcolonial literature’). Og så skal man arbejde med mange forskellige genrer, både indenfor fiktion og sagprosa, digitale medier og film. Så vi analyserer og fortolker ikke kun noveller, romaner og digte, men også TV-serier og sociale medier. Vi kan godt lide at elever byder ind med forslag til tekster og emner, og på den måde har man godt mulighed for at have indflydelse på sit eget pensum i engelsk.

5. Hvordan arbejder engelsk sammen med andre fag, eller som del af en studieretning?
Der er rigtig mange muligheder for at få engelsk i spil sammen med andre fag, eller som del af en studieretning, da faget spænder så bredt. Engelsk og samfundsfag arbejder rigtig godt sammen, når man undersøger aktuelle, globale problemstillinger, som vi gør i vores Global-studieretning, mens et samarbejde med andre sprogfag giver mulighed for at få forskellige vinkler på emner på tværs af både sprog og grænser, lige præcis som vores Sprog-studieretning giver mulighed for.  

6. Hvordan foregår undervisningen i engelsk lige på jeres gymnasium?
Vi forsøger så vidt muligt at arbejde med dobbeltmoduler i engelsk, så vi kan gå i dybden med emner, tekster og problemstillinger. Vi kan godt lidt at komme ud af huset (når det er muligt), f.eks. i teater, biograf, ambassadebesøg eller besøg på lokale eller internationale folkeskoler, hvor vi både formidler og gør brug af vores viden og kunnen.

7. Men man skal vel også lave nogle opgaver?
Det skal man nemlig! Afhængigt af niveau, har man mellem 20-45 timers skriftlige (eller mundtlige) afleveringer om året. Nogle af disse er eksamensopgaver, dvs. enten grammatikopgaver eller analytiske essays, mens andre er mundtlige podcasts, eller kreative opgaver, hvor man prøver kræfter med selv at producere litterære tekster. Man får ikke nødvendigvis karakterer for hver opgave, men kan får løbende standpunktskarakterer, både mundtligt og skriftligt.

8. Hvordan foregår eksamen?
Man kan komme til eksamen i både skriftlig og mundtlig engelsk, og det er højst sandsynligt, at man trækker i hvert fald en af disse. Hvis man har engelsk på A-niveau skal man regne med at komme til skriftlig eksamen som minimum. Den skriftlige eksamen er 5 timer lang, og man skal både lave en række grammatikopgaver og skrive et essay. Til den mundtlige eksamen trækker man en eller flere tekster, og har en times forberedelse forud for ca. en halv times eksamination. Man har lov til at bruge hjælpemidler, og det er selvfølgelig også noget vi arbejder på at træne i hverdagen.

9. Hvad kan jeg bruge engelsk til senere?
Elever med engelsk på A-niveau læser ofte videre på humanistiske eller samfundsfaglige videregående uddannelser, som f.eks. jura, statsvidenskab eller sprog. Generelt er engelsk et super nyttigt fag at have med i bagagen, da det giver vigtige sproglige, kommunikative og kulturelle kompetencer, som du vil få brug for næsten ligegyldigt hvilken videregående uddannelse eller karriere, du skal i gang med efter gymnasiet. 

10. Hvor kan jeg få mere at vide?
Læs og se mere om vores studieretninger med engelsk som A-fag her: https://unord.dk/uddannelsessteder/lyngby/lyngby-gymnasium/

1. Lærer man at handle med aktier?
Ja, vi deltager bl.a. i Aktiedysten og Børsens Aktiespil, og her får man mulighed for at prøve kræfter med aktiehandel.

2. Hvor meget arbejder vi med aktier?
Stort set halvdelen af faget baserer sig på emnet aktier. Man lærer at analysere og vurdere aktier. Aktiebegreber, aktieklasser mv tilegnes. Vi kigger på penge/kapitaltilførsel og børsnotering (IPO). Vi bruger det der hedder fundamental analyse, hvor vi kan inddrage modeller fra de andre økonomiske fag på HHX, men stifter også bekendtskab med teknisk analyse fra matematikkens verden.

3. Er der meget skriftligt arbejde?
Det er et mundtligt fag, uden elevtimer, hvilket vil sige at der ikke er skriftligt hjemmearbejde, men i undervisningen kan der sagtens indgå regneopgaver. F.eks. udregning af afkast på en aktie og effektiv rente.

På B-niveau arbejdes der med projektarbejde sidst i foråret (finansiel analyse af en selvvalgt børsnoteret virksomhed), der tæller som skriftligt arbejde.

4. Hvordan er undervisningen bygget op?
Vi arbejder altid med aktuelle økonomiske og finansielle nyheder både i Danmark og i udlandet. Typisk har 1-2 elever forberedt ”Ugens Finansnyt” som præsenteres og diskuteres i klassen. Det kan være alt fra Donald Trumps ageren til introduktion af nye produkter på medicinalmarkedet, eller udviklingen i boligpriserne. Herudover er der gennemgang af dagens lektie og her til løses større eller mindre virkelighedsnære cases.

5. Lærer man om boligkøb?
Et af emnerne i faget er Realkreditobligationer, som vedrører finansiering af bolighandel. Herudover taler vi om boligmarkedet generelt og hvordan banken vurderer den enkelte ift. at optage lån til bolig.

6. Lærer man om privatøkonomi?
Der arbejdes med privatøkonomi i forlængelse af Grundforløbet og konteksten i faget generelt kan være både privatøkonomisk og virksomhedsøkonomisk.

7. Hvordan er undervisningsformen?
Der arbejdes ofte i grupper, men derudover er pararbejde og individuel opgaveløsning også brugt. 

8. Kommer man på ekskursioner?
Normalvis besøger man Nationalbanken, Økonomisk Institut og en finansiel virksomhed. Vi samarbejder med Danske Bank, men har også oplæg fra andre store banker samt pensionskasser. 

9. Hvordan foregår eksamen?
Faget kan udtrækkes til mundtlig eksamen med forberedelse.
Eksamen består af en ukendt opgave ud fra artikel samt præsentation af selvvalgt projektforløb. På C-niveau arbejdes der ligesom på B-niveau med et projektforløb som udgør en præsentation til brug for eksamen.

1. Er fransk meget svært i gymnasiet? 
I gymnasiet bygger vi videre på det, I har lært i folkeskolen. Vi begynder med lettere tekster og opgaver, for at vurdere jeres niveau og for at få alle med og så bygger vi stille og roligt ovenpå.

2. Har man fransk alle tre år i gymnasiet?
Når I begynder på Lyngby Gymnasierne, har I mulighed for at vælge fortsætter B og det betyder, at I har haft fransk i folkeskolen. I skal have fransk i 1g og 2g og kan herefter afslutte faget. Hvis I er blevet glade for faget, har I mulighed for at hæve det til A niveau i 3g.

3. Hvordan er eksamensformen?
På niveau B er der kun en mundtlig eksamen og på niveau A er der både en mundtlig og en skriftlig eksamen, som naturligvis afhænger af om faget bliver udtrukket. Hvis det ikke udtrækkes til eksamen, overføres årskarakteren til eksamensbeviset.

4. Hvad arbejder man med i undervisningen?
Vi arbejder med aktuelle emner som fx terrorsituationen i Frankrig og De Gule Veste og vi læser også om franske virksomheder og fransk virksomhedskultur. Vi læser også skønlitterære tekster. På HHX er der mest fokus på fransk erhvervsliv og på STX er der mest fokus på skønlitterære tekster. Eleverne er så vidt muligt involveret i valg af emner, for det er jo vigtigt at afveksle så meget som overhovedet muligt. Vi prioriterer også franske oplevelser ude af huset og besøger fx Cinemateket, Institut Francais og Den Franske Ambassade. Hvis man vælger fransk i 3g på A niveau, tager vi på studietur til Paris.

5. Hvordan arbejder man i timerne?
Vi bruger rigtig meget de digitale platforme og dem er der mange af! Vi bruger elektroniske ordbøger og grammatikker, vi kommunikerer via Lectio, Google, Teams og Zoom og vi samler alt materiale på websites, som gør det nemt og overskueligt. Vi bruger også tavlen, når det fungerer bedst og vi har også stadig bøger, når vi trænger til at have sådan en i hånden.

6. Hvilke krav stilles der til mig som elev?
Alle kan lære fransk og alle kan blive dygtige til fransk. Hvis du som elev er engageret og får lavet dine lektier og arbejder seriøst i timerne, vil du kunne klare dig i Frankrig på talt fransk og du vil kunne formulere breve og mails, hvis du skulle få et job i en virksomhed på et tidspunkt.

7. Hvor mange timer har man om ugen?
Hvis man har fransk på niveau B har man typisk to moduler om ugen à 90 minutters varighed og på niveau A (i 3g) har man typisk tre moduler om ugen à 90 minutters varighed. Der er naturligvis også lektier, som skal laves, men det tilpasser vi sammen, så alle har mulighed for at være med. 

8. Hænger fransk sammen med andre HHX/STX fag?
Fransk er ikke et fag, som kun handler om Frankrig. Vi arbejder med frankofone lande, så vi får viden om andre lande end Frankrig og som hænger godt sammen med samfundsfag. Vi arbejder med virksomheder, som hænger godt sammen med afsætningsøkonomi og virksomhedsøkonomi. Vi arbejder med den politiske situation, som hænger godt sammen med international økonomi og endelig arrangerer vi hvert år sprogdage, hvor vi laver tværsproglige projekter. Fransk indgår også ofte i større skriftlige tværfaglige projekter, som fx SOP/SRP.

1. Hvad laver man i fysik/kemi?
Fysik og kemi er selvstændige fag som kun begrænset overlapper hinanden og fysik(og kemi) har man kun på Stx. I fysik lærer eleverne om forskellige emner, udfører forsøg, som de skriver rapporter om og regner opgaver. Emnerne er forskellige, alt efter hvilket niveau man har i sin studieretning.

2. Hvilke studieretninger har/ikke har fysik?
Fysik C er obligatorisk fag for alle studieretninger på Stx, bortset fra scienceinnovation hvor fysik er obligatorisk på B niveau. Fysik-C har man i et år(typisk i 1.g) og fysik -B i to år.

3. Kan jeg få fysik på et højere niveau end det jeg har på min studieretning?
Ja, det kan du. Har du fysik på C-niveau, kan dette opgraderes til B-niveau i 2. g; tilsvarende kan man opgradere fysik B til fysik A i 3.g

4. Hvilke emner er der i fysik?
I 1.g lærer man om energi, lys- og lydbølger og astronomi. I 2. g lærer man om radioaktiv stråling, elektricitet(kun jævn strøm), mekanik i en dimension og lidt mere om astronomi. I 3. g fortsætter man med mekanik i to dimensioner, og lærer om elektricitet og magnetisme. Ud over det, udkommer der hvert 3. år et nyt supplerende emne, som er aktuelt og relevant. Eksempler på forrige emner: hospitalsfysik, de dynamiske stjerner, laseren, partikelfysik og m.m.

5. Hvordan foregår undervisningen i fysik?
På Lyngby-gymnasium bruger vi kun i-bøger; det betyder, vi har adgang til alle bøger fra Systime, som giver pragtfulde muligheder til at arbejde med faget- herunder interaktive øvelser, simulationer og quizzer.

Når vi laver forsøg, bruger vi dataopsamlingsprogrammet LoggerPro, og databehandlingen foregår i GeoGebra, som man anvender i matematik. Begge programmer bliver man  introduceret til allerede under grundforløbet.

Forsøgene udføres typisk i fysiklokalet, som er rumligt, veludstyret og har den nyeste teknologi. Vi laver forsøg enten traditionelt, med apparaturet vi har i vores store samling, eller interaktivt. vha. af appletter eller mobiltelefoner. Vi bruger også videoanalyse, dvs. vi analyserer fysikken bag en bevægelse eller proces, man selv har optaget.

Da vi er et innovativt gymnasium, prøver vi også at stimulere elevernes interesse for fysik(og de andre naturvidenskabelige fag) ved at give dem mulighed for at arbejde med bl.a. robotter og droner, og i uge 4 afholder skolen innovationsuge, hvor eleverne kun fokuserer på at undersøge en case: klassen sætter sig i et emne, undersøger dets styrker og svagheder, kommer med forslag til forbedringer/anvendelser og præsenterer det endelige produkt. Vi har et godt samarbejde med bl.a. Haldor Topsøe og DTU og i fysik kunne en sådan case være bæredygtighed eller nanoteknologi.

6. Er fysik svært?
Nej. Selv om du ikke var glad for eller har haft meget fysik i folkeskolen, er der ingen hindring til at blive god til det i gymnasiet. Alt afhænger af dig: du skal bare være nysgerrig og uden frygt for at fejle og alt andet kommer af sig selv. Selvfølgelig hjælper det meget, hvis du er glad for matematik.

7. Har man mange afleveringer?
I fysik kan man enten aflevere rapporter eller video-afleveringer(vlogs). Til det er der afsat 10 elevtimer på C-niveau, 25 timer på B-niveau og 60 timer på A-niveau(her er der en del skriftligt arbejde i form af regneopgaver)

8. Hvordan foregår eksamenen? 
I kan læse om eksamensformer på vores hjemmeside(scrol ned til stx):

https://sites.google.com/knorddoc.dk/eksamenshndbogen-hhxstx/startside/oversigt-over-mundtlige-eksamener?authuser=0

9. Hvad kan jeg bruge fysik til?
Du kan bruge fysik-B til at læse på alle naturvidenskabelige videregående uddannelser, bortset fra fysik, hvor der kræves A-niveauet. Fysik C er en del af den dannelse du får, ved at går på et stx-gymnasium.

Desuden er du altid bedre stillet til at tage fornuftige beslutninger i dit liv, når du har et minimalt kendskab til fysik.

1. Skal man have historie i alle tre år?
Ja, alle STX-gymnasieelever har historie på A-niveau – uanset studieretning. Det betyder, at man har historie i både 1., 2. og 3.g.

2. Jeg har haft historie i grundskolen. Er historie i gymnasiet bare mere af det samme?
Ikke helt, men fagene ligner hinanden meget. Dog vil du nok opleve, at det faglige niveau er højere. Vi går f.eks. mere i dybden med fagbegreber og kildeanalyser.

3. Skal man til eksamen i historie?
Det ved man ikke på forhånd. Måske trækker man faget i 3.g, og så skal man til en mundtlig eksamen. Der er ikke nogen skriftlig eksamen i historie.

4. Skriver man skriftlige opgaver i historie?
Nej, ikke som sådan. Historie er ikke et skriftligt fag, og derfor gives der ikke skriftlige opgaver for, men indimellem kommer man til at skrive nogle mindre skriveøvelser eller anden form for tekst i undervisningen. I 1.g skal man dog skrive en dansk-historie-opgave i den sidste del af skoleåret.

5. Skal man kun lære om oldtiden?
Det skal man også. Men nej, en stor del af historieundervisningen handler om nyere tid. Desuden handler faget faktisk også i høj grad om nutiden – herunder hvordan man i dag bruger historien i forskellige sammenhænge. Overvej fx hvor inspirationen til Game of Thrones og Ringenes Herre kommer fra…

6. Får man mange lektier for i historie?
Man skal forvente at skulle forberede sig lidt til hver undervisningsgang i historie, men lektiemængden vil variere en del. Oftest skal man læse omkring et par siders tekst inden undervisningen.

7. Kommer man både igennem dansk og international historie?
Ja, man skal både igennem dele af danmarkshistorien samt europæisk og global historie. Der er ret stor bevægelsesfrihed i faget, så ofte vil jeres lærere udvælge de perioder og begivenheder, som de har en særlig interesse og viden om.

8. Kan man bruge historie til noget, hvis man ikke vil være historiker?
Ja. For uanset om man er opmærksom på det eller ej, så bruger vi alle sammen hele tiden historien til at navigere i vores liv og til at forstå, hvem vi er. I historiefaget lærer vi at blive bedre til at forstå betydningen af at kende til vores kollektive fortid. Derudover har vi i faget et særligt fokus på at være kildekritiske, hvilket er en vigtig kompetence at have i et moderne samfund – uanset hvem man er, og hvad man laver.

1. Hvor mange moduler om ugen har man idræt og er det alle tre år?
Man har i gennemsnit idræt 1 modul om ugen, og det skal man have i alle tre skoleår

2. Hvilke forløb skal vi have?
Hvert år skal I have et forløb i boldspil (fodbold, volley, floorball, ultimate), et forløb i nye og klassiske idrætter (badminton, parkour, springgymnastik, yoga, atletik, crossfit, fodboldfitness osv.) og bevægelse til musik (opvarmningsprogram, hiphop, salsa, jive, afrodans, dancefit osv). Hvert forløb skal være på minimum 5 moduler. Udover de tre obligatoriske forløb plejer der at være moduler til et eller to andre, hvor der vil være frit valg mellem fagområder.

3. Kan vi være med til at beslutte hvilke forløb vi skal have?
Ja, eleverne har rimelig stor indflydelse på valg af forløb. Så længe vi overholder læreplanen jvf spørgsmål 2, så foregår valg af forløb som regel i en dialog mellem lærer og elever.

4. Hvordan foregår eksamen? 
Eksamen på c-niveau er en praktisk gruppeeksamen. I grupper af 3-4 personer skal eleverne trække en forløbspakke. Forløbspakken består af et boldspil, et forløb fra nye og klassiske og et forløb fra musik og bevægelse. Klassen og læreren har i forvejen haft en dialog om hvilke af de gennemførte forløb, der opgives til eksamen. 

Efter trækning har eleverne 24 timers forberedelsestid. Herefter har hver gruppe ca. 20 min. Pr disciplin til at fremvise hvad de kan. Læreren laver en plan for eksamensdagen, så snart der er trukket, så I ved hvornår I skal op i hvad. Der vil være nogle få spørgsmål til teorien tilknyttet hver disciplin, og disse stilles i umiddelbar forlængelse af hver praktisk fremvisning. Der gives en individuel karakter, hvor hver elev bliver bedømt på alle tre forløb samt teorien.

5. Er der meget teori?
Der skal være mellem 80 og 100 normalsiders teori fordelt på alle tre år

6. Hvilken type lektier er der?
Det kan både være læselektier med fokusspørgsmål, videoer af tekniske detaljer eller en praktisk lektie, hvor du skal øve dig på et bestemt element til forløbet.

7. Er der hele teorimoduler eller er vi altid praktiske?
På idræt c er vi som udgangspunkt altid praktiske – vi integrerer teorien i det praktiske.

8. Hvad adskiller idræt B fra idræt C
Hvis du vælger idræt B skal du have det som et ekstra fag sideløbende med idræt C med din klasse. Idræt B er 2-3 moduler om ugen, så du ender med 3-4 modulers idræt om ugen i alt.

På idræt B vil 50 % af undervisningen være praktisk, de resterende 50 % er idrætsteori, som er koblet op på de enkelte praktiske forløb.

1. Hvor mange moduler om ugen har man idræt og er det alle tre år?
Man har i gennemsnit idræt 1 modul om ugen, og det skal man have i alle tre skoleår

2. Hvilke forløb skal vi have?
Hvert år skal I have et forløb i boldspil (fodbold, volley, floorball, ultimate), et forløb i nye og klassiske idrætter (badminton, parkour, springgymnastik, yoga, atletik, crossfit, fodboldfitness osv.) og bevægelse til musik (opvarmningsprogram, hiphop, salsa, jive, afrodans, dancefit osv). Hvert forløb skal være på minimum 5 moduler. Udover de tre obligatoriske forløb plejer der at være moduler til et eller to andre, hvor der vil være frit valg mellem fagområder.

3. Kan vi være med til at beslutte hvilke forløb vi skal have?
Ja, eleverne har rimelig stor indflydelse på valg af forløb. Så længe vi overholder læreplanen jvf spørgsmål 2, så foregår valg af forløb som regel i en dialog mellem lærer og elever.

4. Hvordan foregår eksamen? 
Eksamen på c-niveau er en praktisk gruppeeksamen. I grupper af 3-4 personer skal eleverne trække en forløbspakke. Forløbspakken består af et boldspil, et forløb fra nye og klassiske og et forløb fra musik og bevægelse. Klassen og læreren har i forvejen haft en dialog om hvilke af de gennemførte forløb, der opgives til eksamen. 

Efter trækning har eleverne 24 timers forberedelsestid. Herefter har hver gruppe ca. 20 min. Pr disciplin til at fremvise hvad de kan. Læreren laver en plan for eksamensdagen, så snart der er trukket, så I ved hvornår I skal op i hvad. Der vil være nogle få spørgsmål til teorien tilknyttet hver disciplin, og disse stilles i umiddelbar forlængelse af hver praktisk fremvisning. Der gives en individuel karakter, hvor hver elev bliver bedømt på alle tre forløb samt teorien.

5. Er der meget teori?
Der skal være mellem 80 og 100 normalsiders teori fordelt på alle tre år

6. Hvilken type lektier er der?
Det kan både være læselektier med fokusspørgsmål, videoer af tekniske detaljer eller en praktisk lektie, hvor du skal øve dig på et bestemt element til forløbet.

7. Er der hele teorimoduler eller er vi altid praktiske?
På idræt c er vi som udgangspunkt altid praktiske – vi integrerer teorien i det praktiske.

8. Hvad adskiller idræt B fra idræt C
Hvis du vælger idræt B skal du have det som et ekstra fag sideløbende med idræt C med din klasse. Idræt B er 2-3 moduler om ugen, så du ender med 3-4 modulers idræt om ugen i alt.

På idræt B vil 50 % af undervisningen være praktisk, de resterende 50 % er idrætsteori, som er koblet op på de enkelte praktiske forløb.

1. Skal man have informatik C alle tre år?
Nej – informatik C er obligatorisk, men strækker sig kun over 1 år. Der er mulighed for at vælge Informatik B som valgfag. På stx vælger skolen hvilke naturvidenskabelige fag eleverne skal have.

2. Kan man få informatik B?
Ja, man kan vælge det som valgfag på hhx, hvis der er nok der vælger faget.

3. Er der skriftlige afleveringer?
Nej, men de produkter du laver, skal typisk uploades fx en app eller hjemmeside, så tingene produceres primært i timerne

4. Hvordan er eksamensformen?
Du får en case (se link for eksempel) som du har 24 timer til at svare på i en gruppe på 1-3 personer. En del af casen er fremstilling af et produkt enten en hjemmeside eller en app med inddragelse af teori

5. Er der mange lektier?
Du kan forvente ca. 30 min forberedelsestid for hvert modul.

6. Er der design i faget – er faget også kreativt?
Ja, man lærer teori til at designe apps og hjemmesider, så faget er ret kreativt. Mange jobs indenfor it-branchen fokuserer på design af brugervenlige hjemmesider og programmer

7. Skal man kunne programmere for at have Informatik?
Nej, det er ingen forudsætning at man kan programmere. Efter man har gennemført Informatik C har man anvendt grafiske hjælpeprogrammer fra Code.org og Wix.com til at lave små it-programmer.   Man lærer også at kode en smule, fx i sproget HTML.

8. Er der mest klasseundervisning eller individuelt/gruppe-arbejde?
I faget arbejder man rigtig meget i små grupper med at udvikle små produkter. Faget består derfor mest af projekter med gruppearbejde.

1. Hvilke arbejdsformer?
Der lidt klasseundervisning – men mere begrænset end i andre fag. Der er rigtig meget projektarbejde, hvor der arbejdes i grupper, og der ligger et stort ansvar for egen deltagelse.

2. Er der mange lektier?
Der er et pensum, der svarer til henholdsvis B og C niveauet i gymnasiet. Og der vil være projektforløb, der kræver hjemmearbejde. 

3. Er der meget teori?
Ja praktisk orienteret teori, der sætter fokus på hele innovationsprocessen. Men faget trækker også på teori fra afsætning og virksomhedsøkonomi og er generelt et samlende fag.

4. Er undervisningen varieret?
Den er anderledes og for eleven mere involverende end undervisning generelt, fordi det handlingsorienterede er meget vigtigt i faget og dermed i fokus.

5. Er det ligesom i Løvernes Hule?
Som i Løvernes Hule lægges der vægt på, hvordan der skabes værdi for en målgruppe. Men værdien er ikke altid økonomisk. 

6. Skal man være kreativ for at tage faget?
Nej ikke mere end i andre fag.

7. Skal man være god til at samarbejde?
Faget er meget projektorienteret, og der arbejdes derfor meget i grupper. Så samarbejdsvilje og -evne er meget vigtig.

8. Hvad er forskellen på B & C niveau?
Antallet af lektioner i faget og den teoretiske dybde.

9. Er det svært at få en god karakter?
Som i alle fag afhænger det af din egen indsats. Du bliver bedømt på din samlede forståelse af faget og fagets teori og metoder – og ikke om en idé er god eller dårlig.

1. Er det muligt at hæve kemi B til kemi A?
Ja, det er muligt, men det kræver dog  der er nok tilmeldte til holdoprettelse

2. Hvad kan faget bruges til?
Kemi B giver adgang til alle sundheds videnskabelige uddannelser, og man bliver klogere på hvordan forskellige reaktioner foregår i kroppen  

3. Hvordan foregår undervisningen?
Projektorienteret undervisning er hovedreglen med inddragelse af varieret undervisningsformer som:

• Tavle undervisning 
• Gruppe arbejde
• Forsøg i laboratoriet
• Deltagelse i landsdækkende konkurrencer som medicinalselskabet Lundbecks  drug Hunter dyst. 
• Undervisningen tager udgangspunkt i forhold der har relevans for eleverne  

4. Er der meget praktisk arbejde?
Ja der er rigtig meget ”hands on” altså laboratorie arbejde hvor der udføres øvelser eller forsøg.

5. Hvordan indgår innovation i undervisningen?
indgår som projektorienteret opgaver eksempler herunder:

• ”Lav en sund smoothie hvor man undersøger farve og kulhydrat indhold vha.  kemiske eksperimenter”.
• ”Fremstil en Kombutcha til unge mennesker, som  skal  indgå i en alkoholfri drink. Undersøg surhedsgraden undervejs i processen vha.  eksperimenter” .

Er der mange lektier i kemi?
Klart der er lektier, mange lektier laves dog også i timerne.

1. Hvad er markedskommunikation?
Markedskommunikation er et valgfag på c niveau, der handler om virksomheders eller organisationers kommunikation og kampagner. I faget arbejdes der med kommunikation både kreativt og igennem medievalg. Faget understøtter flere fag, og især fagene afsætning, dansk og psykologi.

2. Hvordan arbejder man i faget markedskommunikation?
I faget markedskommunikation arbejder man med virksomheders kommunikation. Vi tager aktuelle kampagner op og arbejder med disse i grupper eller individuelt. Vi arbejder også projektorienteret. I det sidste projekt – eksamensprojektet – udarbejdes af en hel kampagne med fokus på det kreative.

3. Hvilke emner arbejder man med i faget markedskommunikation?
Vi arbejder blandt andet med branding, tager udgangspunkt i både kommercielle kampagner som f.eks. Coca Cola eller oplysningskampagner som den seneste Covid-19 kampagne fra Sundhedsstyrelsen. Vi ser på medier både de traditionelle og sociale medier, influencers og reklamepsykologi for blot at nævne nogle enkelte emner.

4. Er der skriftlige afleveringer i faget markedskommunikation?
Nej der er ingen skriftlige afleveringer i faget. Markedskommunikation er et mundtligt fag.

5. Er markedskommunikation et kreativt fag?
Ja markedskommunikation er et kreativt fag. Der arbejdes med digitale medier og kreative oplæg i projekter. Her udarbejdes både skitser og storyboards til film.

6. Hvem kan vælge markedskommunikation?
Markedskommunikation er et valgfag, som både kan vælges på STX og HHX på 3. år.

7. Hvordan er eksamen i markedskommunikation?
Markedskommunikation på C-niveau afsluttes eventuelt med en mundtlig prøve.

8. Hvad kan et eksamensprojekt omhandle?
Der arbejdes med en problemstilling og en målsætning, som der skal opbygges en kampagne for. F.eks. Arla ønsker at få unge til at drikke mere mælk. Udarbejd en kommunikationskampagne for ”Arla Harmonie” målrettet til unge igennem reklamefilm, influencers og sociale medier, der skal få unge til at drikke mere mælk.

1. Er matematik på hhx meget sværere end i folkeskolen?
Matematik er ikke sværere, men anderledes og så går det hurtigere. Vi regner mere med bogstaver, end man gør i folkeskolen.

2. Skal man lave mange lektier?
Der er en del afleveringer, da du skal lave hjemmeopgaver for 45 timer på et år, og så er der lidt læsestof eller opgaveløsning til hvert modul. Du skal regne med 2-3 timers lektier om ugen

3. Er det en fordel at have gået  i 10. klasse?
For nogle er det en fordel, så man bliver ældre og mere motiveret, men det er ikke alle, der får et ekstra fagligt boost ud af det.

4. Skal man have matematik alle 3 år?
Nej, de fleste skal kun have det i 2 år. De fleste studieretninger indeholder matematik B.

5. Kan man få matematik A, selv om man ikke vælger det i studieretningen?
Ja, man kan vælge det som valgfag, og som regel bliver det oprettet. Men hvis man også vælger at starte på et nyt sprog i gymnasiet, så kan det  være svært at få plads til endnu flere valgfag.

6. Kan man nøjes med matematik C?
Kun hvis den studieretning med flere fremmedsprog på højt niveau bliver oprettet, og det er den ikke blevet de senere år.

7. Bruger I nogle bestemte it-værktøjer?
Ja, vi bruger Geogebra.

1. Hvorfor skal jeg vælge mediefag som kreativt fag?
Fordi du får en masse viden, som du kan bruge i en verden hvor vi oftere end før bruger flere og flere medier. Og fordi vi holder en fantastisk afslutning på året med uddeling af publikumsprisen og juryens specialpris til de bedste film med rød løber og popcorn. 

2. Hvor meget skal vi filme og hvor meget teori har vi?
I mediefag er der en 50/50 fordeling mellem teori og praktik. Det er fedt fordi de ting, som vi lærer via bøger, hjemmesider, videoer, m.m. kan vi bruge til at lave nogle rigtig gode film-produktioner. 

3. Kan man komme til eksamen i mediefag?
Ja, man kan godt komme til eksamen. Mange elever synes godt om den specielle måde at gå til eksamen på. Du skal først – sammen med den gruppe du har lavet eksamensfilm sammen med – op til en gruppeeksamen hvor I taler om jeres film. Derefter skal du op individuelt i en filmcitat. 

4. Hvilke medier skal vi have om i mediefag?
Det er alle medier vi beskæftiger os med i mediefag. Også de nyere digitale medier. Og der kommer hele tiden nye medier. Derfor er der hele tiden nye udfordringer og nye sjove medier vi kan udforske.

5. Hvilket udstyr skal vi optage vores film med?
Vi har små digitale kameraer med boom-stænger, stativer, ekstra mikrofoner og vi redigerer i et professionelt redigeringsprogram.

6. Innovation i mediefag???
Ja vil arbejder innovativt i mediefag. Det betyder at nogle af de produktioner som vi laver kan bruges andre steder og har en værdi for andre. F.eks. corona-kampagnevideoer, som blev vist på skolen til morgensamlinger.

7. Kan man hæve mediefag til B-niveau?
Ja det kan du godt. På B-niveau får du ca. 2,5 lektion om ugen á 90 min. Så der er god til at blive rigtig dygtig til at lave forskellige produktioner og analysere medier.

1. Skal man kunne spille/synge/læse noder i forvejen?
Nej der er ingen krav til at kunne noget bestemt på forhånd. Faget er for elever både med og uden musikalsk erfaring. Vi lærer det fra bunden, og lysten til at lære det, er det vigtige.  

2. Er der skriftlige afleveringer i musik på C niveau?
Nej, der er ikke nogen skriftlige afleveringer.

3. Hvor meget er teori og hvor meget er praktisk?
Det er 50-50. Teori og praksis fylder lige meget, og bliver koblet til hinanden.

50% praksis: Spille og synge sammen i klassen og i grupper, samt bl.a. instrumentworkshops, rytmetræning og f.eks. digital musikproduktion eller sangskrivning. 

50 % teori: Lære om toner, noder og rytmer. Vi lærer desuden om forskellige musikgenrer, musikhistorie, og at lytte ned i delelementerne i den musik vi hører, for at forstå hvordan numrene er skruet sammen.

4. Er der eksamen i musik C?
Ja, men kun hvis faget bliver trukket ud. Eksamen er en praktisk og mundtlig eksamen, hvor man dels skal spille i en gruppe, og en individuel del hvor man skal analysere et stykke musik indenfor det eksamensemne som klassen vælger at arbejde med i den sidste del af skoleåret. Man får én samlet karakter, hvor de to delelementer af eksamen vægter 50-50.

5. Hvordan arbejder man i musik C?
I musik C arbejder vi på mange forskellige måder. Der er både klasseundervisning, arbejde i grupper, projektarbejde, individuelle øvelser og workshops. 

6. Er der meget at læse i musik C?
Musik C er ikke et specielt læsetungt fag, da det praktiske, samt det at lytte til musik, fylder en del i undervisningen. Desuden egner en del af musikteorien sig bedst til at se på video, så man kan se og høre det.

7. Hvad får jeg med mig fra musik C?
Du får en basal indføring i de mest almindelige instrumenter samt sangteknik, og finder måske et bestemt instrument som du har lyst til at blive endnu bedre til. Måske får du lyst til at spille sammen med andre i et band, eller du får lyst til at få soloundervisning. 

Du bliver introduceret for en masse forskellige musikgenrer, og du bliver måske inspireret til nye genrer og kunstnere som du kan lide, og fortsætter med at lytte til.  

Gennem sammenspil og kreative musikprojekter i grupper lærer du at samarbejde, lytte, og tage ansvar i en gruppe, og du lærer om hvordan du selv bedst arbejder frem mod et produkt i en kreativ proces. Du får også erfaring med at optræde foran andre. Det er alle meget efterspurgte kompetencer, som du vil få gavn af i mange sammenhænge.    

8. Lærer jeg at læse noder?
Du lærer hvordan man læser noder, og hvordan man finder tonerne på klaver, guitar og bas. At blive en hurtig nodelæser, der bare kaster et blik og spiller derud af, tager lang tid at optræne, men dette basiskendskab er meget brugbart ift. at selv at kunne arbejde videre med et hvilket som helst instrument. 

9. Hvilken slags musik arbejder man med i musik C?
En del af pointen med faget er at arbejde med en masse forskellige musikgenrer.

10. Hvor mange er der på holdet?
Det varierer, da det afhænger af hvor mange der vælger det. Men ofte kan holdene være lidt mindre end den normale klassestørrelse, så der er lidt mere tid til den enkelte.

1. Hvad lærer man i naturgeografi?
Man lærer om naturens kredsløb (Vand, råstoffer, klima osv) og mennesker der er afhængig af det. Det er spændende, fordi det tager udgangspunkt i emner, du allerede ved noget om. Vi går i dybden med emner både lokalt og globalt, som du selv er med til at bestemme indenfor- det gør det sjovere at lære. 

2. Laver man forsøg?
Man laver forsøg i naturgeografi, men modsat de andre Nv-fag, så arbejde man også med kort med informationer. Dem kender du fra vejrkort, klimabælter eller når du bruger rejseplanen.

3. Tager vi ud af huset?
I skal både kunne arbejde i laboratoriet og i naturen, så ja, det gør vi. Det skal have et fagligt fokus, når vi tager ud, så vi kan også besøge virksomheder, der f.eks. arbejder med bæredygtighed. 

4. Hvad er forskellen på C og B?
Man lærer de samme ting, men når man hæver faget, arbejder man på tværs af de temaer man havde på c-niveau. Lærte du om klima og vand på cm, ligger det til grund for projekt om grønland indlandsis.

5. Er der mange lektier og afleveringer?
Lektier vil typisk være begrebsforståelse via små opgaver, så alle har et fælles sprog om emnet. Der er få afleveringer på c, men på B fylder det skriftlige arbejde mere, så du har tid til at fordybe dig.

6. Får man karakterer?
Der er både mundtlig(C og B) og skriftlig karakter(B), der er baseret på fagets faglige mål, herunder formidling.

7. Hvordan foregår eksamen?
Både C(24min) og B(30min) er mundtlige eksamener med forberedelsestid, der tager udgangspunkt i problemstillinger, f.eks. hvorfor man skal klimasikre København. Hvis det bliver udtrukket kommer du til eksamen

1. Hvad handler oldtidskundskab om?
Oldtidskundskab handler i bund og grund om at se de store linjer fra det antikke Grækenland og Rom op til vores kultur og samfund i dag. For de er der! Vi stiller os selv de store spørgsmål, som de gamle grækere og romere også stillede sig selv. Hvad er f.eks. lykke? Hvornår er noget retfærdigt? Vi kigger tilbage til antikken for at få hjælp til at forstå vores verden i dag.

2. Hvorfor skal man lære det?
Rigtigt mange fag i gymnasiet (fysik, biologi, geografi, historie m.fl.) blev opfundet af de gamle grækere. Vi lærer oldtidskundskab, det giver et indblik i og en større forståelse for, hvor og hvordan Europas kulturer og samfund blev formet.

3. Er der meget skriftlighed?
Nej! Oldtidskundskab har ingen skriftlige hjemmeopgaver. Der er dog stadig lektier. Og fordi den eneste karakter i faget er mundtlig, betyder det, at man som elev skal deltage aktivt i timerne. Ligesom i alle andre mundtlige fag.

4. Er faget et valgfag eller obligatorisk?
Det er et obligatorisk og kan kun fås på C-niveau. Man har først oldtidskundskab i 2.g eller 3.g.

5. Hvad arbejder man med?
Vi læser primært antikke tekster i dansk oversættelse. Vi sidder og kigger lige ned i tekster, der er over 2000 år gamle! I oldtidskundskab læser vi tekster fra mange forskellige genrer: Heltedigte, drama, filosofiske tekster, lovtekster, taler, historiske fortællinger og myter m.m. En del af pensum vil også handle om kunst enten skulptur, vasemalerier eller arkitektur.

6. Er der mulighed for at komme ud af huset?
Ja! Netop fordi en del af oldtidskundskab handler om antik kunst og moderne kunst, er det her oplagt enten at tage på museum (Glyptoteket, Nationalmuseet eller Thorvaldsens Museum), men man kan lige så godt tage på byvandring i indre København og kigge på arkitektur.

7. Er der mange lektier i oldtidskundskab?
Vi skal nå en del i oldtidskundskab, så der vil være lektier at forberede til hver time. Vi snakker selvfølgelig om lektien i timen og sørger for, at alle har en god forståelse af de tekster, der arbejdes med.

8. Er det svært?
Både og. Det er for mange et helt nyt fag, og der er vil være en del fagbegreber. Men vi starter stille og roligt ud, og i takt med, at man begynder at forstå mere og mere, bliver det mere udfordrende og spændende.

9. Hvordan er eksamen?
Eksamen vil være en mundtlig prøve med en times forberedelsestid. Selve eksaminationen tager 30 minutter og er en samtale mellem elev, eksaminator og censor.

10. Hvad kan jeg bruge oldtidskundskab til i hverdagen?
Oldtidskundskab giver et indblik i de tanker, idéer og værdier, der har påvirket vores samfund og kultur i dag. Det bidrager kort fortalt til en udvidet forståelse af kunst og arkitektur, men også idéer og værdier, der er i det moderne samfund omkring os.

1. Hvad er psykologi? 
Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Psykologi er et videnskabeligt underbygget fag, der forbinder teori og praksis.
Psykologi har fokus på det sunde menneskes normaludvikling.

2. Hvad er forskellen på niveau C og B?
På niveau B har du flere timer (125 timer) end på niveau C (75 timer). Det betyder, at du kommer mere i dybden med de forskelige emner på niveau B.
På niveau B arbejder du også med videnskabsteori og psykologiske undersøgelsesmetoder.
Psykologi C er et rent mundtligt fag, psykologi B har 10 timer afsat til fordybelsestid (skriftligt hjemmearbejde), der primært bruges til at skrive en psykologirapport.

3. Hvad betyder ”Psykologi 0 -> B”?
Det betyder, at du har både niveau C og B i løbet af ét år (dvs. ét samlet forløb med ca. 200 timer på et år, hvilket svarer til 4-5 moduler om ugen).
Vi udbyder både Psykologi C og Psykologi 0 -> B på 3. år.

4. Hvor mange lektier er der i psykologi?
På niveau C skal du i alt læse det der svarer til 150-250 sider
På niveau 0 ->B skal du i alt læse det der svarer til 400-500 sider
Du skal regne med at der er lektier (ca. 30 min.) til hvert modul i gennemsnit.

5. Hvilke emner arbejder man med i psykologi?
Vi arbejder med personlighedspsykologi og identitet (det enkelte individ), socialpsykologi (forholdet mellem mennesker), kognitiv psykologi (menneskets tankeprocesser og læreprocesser) og udviklingspsykologi (typisk med særligt fokus på barndommen og ungdommen).
Vi arbejder også med arbejdspsykologi.

1. Har alle religion på stx?
Ja, alle har religion på C-niveau i 2. eller 3.g. Det er et 1-årigt fag.

2. Er der skriftlighed i religion?
Nej, religion er et mundtligt fag. Det betyder ikke, at vi ikke kan arbejde skriftligt i undervisningen, men at der ikke er større afleveringer eller skriftlig eksamen.

3. Hvordan går man til eksamen?
Til eksamen trækker man en tekst, som vi ikke har læst i undervisningen. Eksamensteksten er en religiøs eller religionsfaglig tekst, som man efter forberedelsen, skal lave en religionsfaglig analyse af. Man skal vise, hvordan teksten er udtryk for religiøse eller ikke-religiøse synspunkter og hvordan teksten kan forstås som udtryk for en specifik religion og religion i bredere forstand. Man har ca. 20 minutter til at forberede sig og 20 minutter til at fremlægge sin analyse og gå i dialog om tekst og analyse ved eksamensbordet.

4. Hvilket materiale ser man på i undervisningen?
Vi ser på tekster, på billeder, på religiøse genstande og på video. Vi ser både på tekster, der er religiøse, sekulære (ikke-religiøse) og religionskritiske.

5. Hvilke religioner skal man have om i undervisningen?
Man skal have om kristendom og islam. Derudover skal man have en tredje verdensreligion, som ikke er monoteistisk, f.eks. buddhisme eller hinduisme.

6. Skal man læse hele biblen eller koranen?
Nej, det når vi ikke. Religiøse tekster er ofte meget kompakte, så når vi skal i dybden, så må vi tage små bidder, som vi dykker grundigt ned i. Vi læser mere baggrundsstof, så vi ved, hvordan vi skal forstå, hvad der står i teksterne, og hvorfor det står med netop de ord.

7. Hvorfor skal vi have religion, når ingen i Danmark er religiøse mere?
Det er en udbredt misforståelse, at vi ikke længere er religiøse i Danmark. Majoriteten af befolkningen er medlemmer af Folkekirken. Derudover er der fortsat en opblomstring af spiritualitet. I faget undersøger vi netop også, hvordan religion ser ud i det moderne Danmark.

8. Skal man være religiøs for at forstå religion?
Nej, det behøver man ikke at være. I religionsundervisningen arbejder vi både med at se religionen indefra og udefra. Det betyder, at vi både ser på religionens selvforståelse og på den verden, som religionen er skabt i og påvirket af.

1. Hvordan adskiller samfundsfag i gymnasiet sig fra faget i grundskolen?
I samfundsfag i gymnasiet handler det i endnu højere grad om at kunne argumentere ud fra viden og teori, når vi ser på verden omkring os. Det er altså ikke så vigtigt hvilke holdninger du har.

2. Hvor længe har man samfundsfag?
Hvis du vælger studieretningen Globalinnovation, har du samfundsfag på A-niveau og har derfor samfundsfag i alle tre år i gymnasiet. På de andre studieretninger har man kun samfundsfag i 1.g.

3. Hvor mange timer om ugen har man samfundsfag?
I grundforløbet har man cirka halvandet modul (á 90 minutter) om ugen i gennemsnit. I resten af 1.g har man i gennemsnit lidt mere end ét modul om ugen. For A-niveau-eleverne stiger antallet af moduler til lidt over to moduler om ugen i gennemsnit i 2. og 3.g.

4. Er der skriftlige opgaver i samfundsfag?
Ja, og på A-niveau fylder det skriftlige arbejde en del. Samfundsfag på C-niveau er derimod hovedsageligt et mundtligt fag.

5. Er der forskel på de emner, man arbejder med på A- og C-niveau?
Ja. Men der er også et stort overlap. Alle de emner, man arbejder med på C-niveau, arbejder man også med på A-niveau. Den største forskel er, at man på A-niveau desuden har International politik.

6. Handler samfundsfag kun om politik?
Samfundsfag handler også om politik, men nej. Vi beskæftiger os f.eks. også med dét at være ung i dag. Samfundsfag kan grundlæggende inddeles i 4 kategorier: Politik, Sociologi, Økonomi og International politik.

7. Er der mulighed for at arbejde med samfundsfaglige emner, som er helt aktuelle?
Ja, i allerhøjeste grad! Én af de ting, der gør samfundsfag levende og interessant er, at vi ofte tager fat i ting, der sker lige nu og her. Det kunne være #MeeToo-debatten, Black Lives Matter, valg i USA eller noget helt fjerde, som du synes er spændende.

8. Får man mange lektier for i samfundsfag?
Man skal forberede sig lidt til hvert modul, men det vil være forskelligt, hvor meget der er at læse. Oftest vil det dreje sig om et par sider eller tre.

9. Skal man til eksamen i samfundsfag?
Svar: Hvis man har samfundsfag på A-niveau, er svaret ja. Prøven (eller prøverne) ligger i slutningen af 3.g, men man ved ikke på forhånd, om man skal op til den mundtlige eller den skriftlige prøve – eller begge to. Hvis man har samfundsfag på C-niveau, er det ikke sikkert, man skal til eksamen. Hvis man skal, er det en mundtlig prøve, som ligger i slutningen af 1.g.

1. Hvor starter man, når man har valgt spansk som begyndersprog? 
Da det er et helt nyt sprog, man ikke har kendskab til fra tidligere, lærer man først de centrale gloser og vendinger om f.eks. familie og dagligdagen, udtale og alfabet samt basisgrammatikken. 

2. Hvad lærer man i 1.g?
I 1. g lærer man den grundlæggende grammatik og man arbejder med almene emner, så man kan tale om hverdagen, beskrive mennesker eller redegøre for kulturelle forskelle på simpelt spansk.  

3. Hvad lærer man i 2.g?
Efter begynderundervisningen på 1. år organiseres arbejdet hovedsageligt gennem emner, der tilsammen repræsenterer Spanien og Amerika. Der lægges vægt på kulturelle, historiske og samfundsmæssige aspekter af de spansktalende områder, så man tilegner sig emnespecifikke ordforråd. F.eks. lærer man om regionale forskelle i Spanien, om Cuba og cubanernes leveforhold, om mexicansk historie og særlige traditioner eller lignende. Sproget bliver på dette niveau mere nuanceret – både skriftligt og mundtligt. 

4. Hvad lærer man i 3.g? 
Ligesom på 2. år tager undervisningen på 3. år udgangspunkt i emner med fokus på kulturelle, historiske og samfundsmæssige problemstillinger i den spansktalende verden. Man lærer desuden at analysere forskellige typer tekster og perspektivere på klart og nogenlunde flydende spansk.

5. Hvilke materialer bruger vi?
Alt vores materiale findes online. Vi bruger iBøger fra Systime og Gyldendal, MinLæring (online grammatiksystem med interaktive opgaver), serier og film fra diverse streamingtjenester, og mange emner kan tilgås via googlesites.   

6. Hvordan arbejder vi i timerne?
Undervisningen indeholder både sproglig og skriftlig træning. Der varieres mellem forskellige arbejdsformer som f.eks. læse- /lytte-/ forståelsesaktiviteter, tekstanalyse, skrive- eller samtaleøvelser, grammatiktræning, oplæg, diskussion. Arbejdet kan foregå individuelt eller i grupper.    

7. Hvad er formålet med faget?
Formålet med spansk er først og fremmest at tilegne sig sproglige færdigheder, men det er også et kultur- og vidensfag. Ud over at kunne tale spansk, skal man også kunne samtale på spansk om emner og problemstillinger fra undervisningen og vise sin viden om den spansktalende verden.  

8. Hvad vil det sige at spansk er et kultur- og vidensfag? 
I løbet af de tre år vil man tilegne sig specifik viden om Spanien og andre spansksprogede områder og man vil blive i stand til at sammenligne disse forhold med andre lande. Man vil lære, hvordan man belyser disse problemstillinger i spansksprogede tekster i forskellige genrer og man vil kunne anvende viden fra spanskfaget i kombination med andre fag.

9. Eksamen: Hvornår og hvad skal man op i? 
Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve i slutningen af 3.g. Man kan trække enten den mundtlige eller den skriftlige eksamen – eller begge dele. 

10. Hvordan foregår eksamen i spansk? 

• Den skriftlige prøve varer 4 timer og er en todelt centralt stillet opgave. Under første delprøve må der ikke bruges hjælpemidler. Efter højst en time afleveres besvarelsen og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelsen af den anden del af prøven. 
• Den mundtlige prøve har en eksaminationstid på 30 minutter med 1 times forberedelsestid, hvor man får udleveret en ukendt tekst på ca. 1 side og et ukendt billede. Under prøven skal man først præsentere teksten på spansk, hvorefter der føres en uddybende og perspektiverende samtale om teksten og billedet.

1. Er overgangen fra folkeskolen stor?
Lærerne prøver efter bedste evne at starte, så alle kan være med og byde ind med det, de har lært, så nej – der bliver ikke pludselig forventet meget mere.

2. Er der mange skriftlige afleveringer?
På 1. år skal eleverne aflevere opgaver, der svarer til 15 elevtimer, og på 2. år 20 elevtimer, så det svarer cirka til hhv. 5 og 7 afleveringer fordelt på hele året.

3. Kan man komme til skriftlig eksamen?
På B-niveau (1. og 2. g) kan man ikke komme til skriftlig eksamen – kun mundtlig. Hvis man løfter tysk til A-niveau, kommer man til skriftlig eksamen i det.

4. Hvad arbejder man med i undervisningen?
Undervisningen er en god blanding af tyske, aktuelle tekster, videoklip, grammatikundervisning og -øvelser, tyske noveller o.m.a. Vi arbejder typisk med 6-7 emner på de to år.

5. Kan man også få tysk i 3.g?
Ja, hvis man løfter tysk til A-niveau, har man tysk i alle tre år på gymnasiet og kan komme til både skriftlig og mundtlig eksamen. Det tager man stilling til i december i 2. g.

6. Hvilke krav stilles der til en som elev?
Man forventes at møde forberedt til timerne, at deltage aktivt i undervisningen og sige noget på tysk i timerne, at følge med i medierne mht. Tyskland og at have en vis interesse for at bruge det tyske sprog.

7. Hvor mange timer har man om ugen?
I 1. g har man 1-2 moduler á 90 minutter om ugen. I 2. g har man typisk 2-3 moduler om ugen. I alt 120 moduler fordelt på 1. og 2. g.