Online enkelfag

Mangler du et eller flere fag for at blive klar til at starte på en uddannelse, så kan du tage faget eller fagene online som enkeltfag.

Tilmeld dig online enkeltfag

Tilmeld

Ofte stillede spørgsmål

Du skal betale et gebyr for deltagelsen på enkeltfag, hvis du skal bruge faget til at supplere dine nuværende skoleniveauer, det betyder at hvis du blot mangler et enkelt fag eller to for eks. at kunne starte på GF2 eller EUX, så er der et gebyr.

Hvis du er over 25 år og har en EUV-plan så skal du ikke betale. Hvis du er i tvivl om du skal betale eller ej, så kontakt en vejleder på skolen.

Du vil modtage en opkrævning via e-boks inden du kan starte og du vil efter betaling modtage login og kan starte på faget. Du har mulighed for at få dit gebyr refunderet når du efterfølgende starter på et Hovedforløb. Se særskilt info.

Hvis du fortryder din tilmeldingen
Det er ikke muligt, at få dit gebyr refunderet, hvis du er startet på enkeltfaget (logget på Moodle 1. gang) eller hvis det er mere end 3. måneder siden du har betalt.

Fag

  • Afsætning
  • Dansk
  • Engelsk
  • Informationsteknologi
  • Matematik
  • Organisation
  • Samfundsfag
  • Uddannelsesspecifikt fag
  • Virksomhedsøkonomi

Pris

Alle fag koster kr. 1.795,-

Hvis du tager enkeltfag, som en del af et EUX-forløb, så varer undervisningen normalt 3 uger. Hvis enkeltfag er en del af en generel opkvalificering varer forløbene normalt 2-4 uger. Undervisningen tager dog udgangspunkt i dit tempo, og varigheden kan derfor variere, dog højst 3 måneder.

Undervisningsmaterialet ligger online, og du skal løse opgaver og aflevere elektronisk til din underviser. Forløbet bliver afsluttet med en test, for at vurdere, om du har bestået det ønskede niveau.

Under hele forløbet har du tæt kontakt med din underviser f.eks. via mail og online-møder.

Der er ikke mødepligt, men vi følger løbende op på, om du løser opgaver, gennemfører prøver og deltager aktivt i faglige diskussioner.

For at gennemføre online-undervisningen skal du skal være god til at motivere dig selv, og til at bruge de muligheder du har for hjælp undervejs.

For at deltage i undervisningen er det et krav, at du løbende løser f.eks. opgaver og tests.

Underviseren vil svare på mails på hverdage hurtigst muligt.

Du har også mulighed for faglig sparing med underviserne og løsning af evt. tekniske udfordringer ved at møde op på Lyngby Handelsskole, Lundtoftevej 93, 2800 Kgs. Lyngby.

Hvis du ønsker dette, skal du kontakte Steen Duurloo Sørensen på sds@unord.dk

Enkeltfaget afsluttes med selvstændig bedømmelse. Du modtager et kursusbevis, når du har gennemført undervisningen til bestået niveau.

Kontakt studievejledningen

Hvis du har spørgsmål så kontakt vores vejledere

Online enkeltfag

For personer over 25 år voksenvejledning@unord.dk

Online enkeltfag

For personer under 25 år eud.ly@unord.dk