5 gode råd til at vælge uddannelse

Er du også i tvivl? Og har din mor egentlig ret i alt det hun siger? Her får du 5 gode råd til, hvordan du vælger en uddannelse, som passer til dig og dine interesser og talenter.

Hjælp til dit uddannelsesvalg
HHX elever, to piger og en dreng griner under gruppearbejde på Lyngby Handelsgymnasium
Gymnasieelever hygger sig ved en bænk

Start med at mærke efter i maven

Hvad interesserer du dig for lige nu – både i skolen og i fritiden? Er du mest interesseret i de klassiske skolefag eller savner du at lære noget andet end tysk og historie?

Er du sportsnørd, der ikke kan få nok af idrætstimerne eller foretrækker du at komme hjem i din gamer-stol, lige så snart du har fri? Og er du grundlæggende mest den boglige eller den praktiske type?

Svarene på de spørgsmål betyder noget for, hvilken vej du skal gå med din videre uddannelse.

Prøv at tjekke, hvilke af dine interesser, der passer til en ungdomsuddannelse på U/NORD.

elever sidder ved trappe på Lyngby Gymnasium, Lyngby Handelsgymnasium og Lyngby Handelsskole

Lyt ikke til din mor…

… hvis hun fortæller dig, at du naturligvis skal i det almene gymnasium, bare fordi ”det skal man”. Mulighederne er flere og bedre i dag, end da din mor gik i skole.

Der findes der mange forskellige gymnasieuddannelser. På U/NORD har vi HHX, HTX og EUX.

Dels kan det være, at du har langt mere lyst til en anden type uddannelse, hvor du sidder mindre på skolebænken og kommer mere i praktik ude i det virkelige liv.

Se alle U/NORDs uddannelser

Snak med en studievejleder – det er derfor de er der

Du kan altid kontakte en studievejleder på U/NORD og stille alle de spørgsmål du vil. Der er næsten ingen dumme spørgsmål, når det gælder din uddannelse. Så brug muligheden når du har den.

Studievejledere er gode, fordi de i modsætning til nogle forældre og gode venner faktisk ved en hel masse om alle de muligheder der findes og fordi de kun skal tænke på, hvad der vil være det bedste for dig.

Kontakt en studievejleder

Ja, du skal være egoistisk

Det er din fremtid det handler om. Og du ved bedst, hvad der er rigtigt for dig. Du skal selvfølgelig lytte til folk omkring dig, men du skal ikke tage hensyn til, hvad andre synes eller hvilken uddannelse dine venner tager.

Du kommer sandsynligvis til at fortryde det, hvis du vælger uddannelse for at gøre andre tilfredse. I øvrigt kan du på U/NORD sagtens gå i skole med dine venner, selvom I læser vidt forskellige uddannelser. Flere af vores uddannelser deler nemlig studiemiljø på samme adresse.

Tag på besøg og mærk stemningen

Du kan læse dig til rigtig mange ting, men den allerbedste måde at mærke kulturen, stemningen og det sociale liv på en skole, er at besøge den.

Alle U/NORDs skoler har både besøgsdage, Åbent Hus-arrangementer og Orienteringsaftener, hvor du kan få lov at se faciliteterne, fornemme hverdagen og snakke med nuværende elever og lærere.

Besøg så mange som muligt, så du bedre kan finde ud af, hvad der er det rigtige for dig.

Se vores arrangementer eller book en besøgsdag