
Sejlmager
På sejlmageruddannelsen lærer du grundlæggende arbejdsprocesser i at mestre selve designet af et sejl. Du skal kunne vælge de mest optimale materialer og du skal efterfølgende kunne skære til og sy eller svejse sejlet sammen. Du lærer også at bruge computerprogrammer både til at designe og til efterfølgende fremstilling af sejlene. Et sejl er ofte det, der påvirkes hårdest på en båd, og det skal sys, så det kan modstå alt slags vejr. Derudover skal du også lære at udføre tov- og wirearbejde.
Sejlmager er et speciale på de Maritime Håndværksfag.
Dette kommer du til at arbejde med

Lystbåde og sejlskibe
Der findes millioner af både i verden og fælles for dem alle er, at de drives frem af sejl. På den ene eller anden måde vil en sejlmager sætte sit aftryk på alle disse sejl.

Teknologi
De moderne innovative ”flyvende” sejlbåde har højteknologiske sejl lavet af kævler. Disse sejl er præcisions syet på maskiner eller formstøbt, og passer kun til denne ene båd. Hvert enkelte sejl koster formuer.

Scener og afskærmning
Telte i alle former og størrelser, mest kendt er Roskildefestivallens Orange Scene. Det kan også være solsejl, læsejl eller solafskærmning til meget store industrielle bygninger.

Transport
Lastbiler kører overalt i verden. Fælles for dem alle er, at de skal have presenninger på ladet til at skærme og sikre deres last. Det kan også være større parasoller eller markiser til haven eller udeservering på en restaurant.
De tre grundelementer i din uddannelse

Syning og reparationer
Der er ikke dét, du ikke kan sy. Du skal kunne reparere meget store og gamle sejl i hånden. Du skal kunne sy i (næsten) alle typer af materialer. Du skal selv skabe designet og udføre færdig finish på et sejl på din egen XXL industri symaskine.

Tov- og wirearbejde
Alt tovværk på en gammel sejlbåd og alle wire på en moderne lystbåd er udtænkt og har været igennem hænderne på en sejlmager. En moderne konstruktion som Storebæltsbroen holdes oppe af wires – 1000 vis af wire i kilometer-lange baner.

CAD tegning
Nogle former er så komplicerede, at de skal beregnes og tegnes i et CAD program. Du lærer at bruge computeren og din lineal på de smarteste måder, så du kan gennemtænke og skabe rummelige former. Fx en spiler til et sejlskib eller en varmluftsballon.
Sådan bliver du sejlmager
Her kan du se, hvordan uddannelsen er opbygget
For dig der er gået ud af 9./10. klasse for mindre end 14 måneder siden.
Når du starter på grundforløb 1, skal du vælge en fagretning. En fagretning er et tema, der introducerer dig for en gruppe af erhvervsuddannelser, som har noget fagligt tilfælles. Alle fagretninger giver dig de nødvendige kompetencer til at fortsætte på grundforløb 2. På den måde kan du bruge dit valg af fagretning til at afprøve dine interesser, uden at du lukker nogen døre bag dig.
Varighed: ½ år
For dig der er gået ud af 9./10. klasse for mere end 14 måneder siden.
Grundforløb 2 (GF2) varer 20 uger og har til formål at give dig forudsætningerne for at kunne gennemføre hovedforløbet. GF2 afsluttes med en grundforløbsprøve.
Du kan tage Grundforløb 2 på Helsingør Tekniske Skole
Hovedforløbet i erhvervsuddannelserne veksler mellem praktikperioder i en virksomhed og skoleophold på U/NORD. Praktikdelen udgør størstedelen af hovedforløbet.
Du kan tage hovedforløbene på Helsingør Tekniske Skole.
Uddannelsen afsluttes med en svendeprøve, som består af en mundtlig eksamen samt en praktisk prøve. Prøverne afvikles på det afsluttende skoleophold. Når svendeprøven er bestået, er du udlært og modtager dit svendebrev.
Sådan kommer du i gang
For at blive optaget på uddannelsen skal du ansøge efter hvilken situation du befinder dig i.
Find elevplads
En erhvervsuddannelse på sejlmageruddannelsen er en blanding af undervisning på skolen og praktisk arbejde i en virksomhed, som du indgår en uddannelsesaftale med.
Du skal have en elevplads for at kunne fuldføre dit skoleforløb.
Skolen har mange kontakter og hjælper gerne med at finde et godt match til dig. Der er rigtig mange og gode muligheder for at finde ledige elevpladser – flere virksomheder og sejllofter har faktisk svært ved at få besat alle de ledige pladser. Det betyder, at du har mulighed for selv at vælge din elevplads efter hvad du helst selv vil arbejde med, men også hvilken landsdel du gerne vil arbejde i.
Læs mere om uddannelsen
Her kan du finde vej til mere viden om uddannelsen
Rejs ud i verden
På U/NORD har du mulighed for at tilføre din uddannelse et internationalt element.
Kontakt
Har du spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte administrationen.
Johnny Mariager
Uddannelseschef for Industri, Teknik & Redning samt skolehjem jmin@unord.dk 20 91 34 09Michael Ewald
Uddannelseskoordinator for de maritime håndværksfag mgew@unord.dk 61 90 23 80Sejlmager (grund- og hovedforløb samt uddannelsesaftaler)
Anne Funding, Uddannelsessekretær afp@unord.dk 48 22 53 25
Her finder du os
Fotorettigheder
Rettigheder til fotos brugt på siden