Erik er Team Danmark-elev: "Jeg ville gerne have naturfag"

På Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD er det muligt at være Team Danmark-elev samtidig med, at man tager en studentereksamen. Det gør Erik Grønborg Nielsen, der går i 2.g og er på landsholdet i orienteringsløb.

PORTRÆT
Erik Grønborg, Team Danmark-elev HTX, 2024
Erik Grønborg Nielsen, HTX, 2024

Erik er Team Danmark-elev på HTX i Hillerød.

Når meget af ens fritid går med træning, og der nogle gange ligger vigtige træningslejre i skoletiden, er det vigtigt med et gymnasium, der bakker op. Som Team Danmark-skole har Hillerød Tekniske Gymnasium tid og plads til at hjælpe vores elever med at få deres studentereksamen, uden at det bliver et kompromis med deres sport.

- Jeg var en del af Team Danmark, inden jeg startede på gymnasiet, så da jeg skulle vælge en uddannelse, var det vigtigt for mig, at det var en mulighed. Det var det her på HTX – og her kunne jeg også få flere naturfag, som interesserer mig, siger Erik Grønborg Nielsen, der går i 2.g på Hillerød Tekniske Gymnasiums matematik og fysik-linje.

 

Jeg var en del af Team Danmark, inden jeg startede på gymnasiet, så da jeg skulle vælge en uddannelse, var det vigtigt for mig, at det var en mulighed.
Erik Grønborg Nielsen, elev på Hillerød Tekniske Gymnasium

Erik er på ungdomslandsholdet i orienteringsløb, og det indebærer en hel del træning, som både ligger før og efter undervisningen på gymnasiet i Hillerød – og nogle gange altså også i selve skoletiden:

- Lærerne er meget forstående, når man er Team Danmark-elev. De ved godt, at jeg har en hektisk hverdag, og at jeg ofte er nødt til at se lidt længere frem og planlægge mine afleveringer, så jeg kan nå det hele. Der er stor forståelse for, hvis jeg lige må rykke en aflevering lidt – og fra mine klassekammerater, hvis jeg ikke kan bidrage så meget til gruppearbejdet. Det er dejligt, at det ikke er et problem. 

Fordomme om HTX

Erik Grønborg Team Danmark HTX 2024

På Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD er der cirka 600 elever fordelt på de tre gymnasiale årgange og studieretninger med fokus på naturvidenskab, kommunikation, IT og matematik. Dertil kommer en stribe andre obligatoriske fag og valgfag. 

Erik går på Matematik A og Fysik A-linjen, og selvom han også selv havde fordomme, inden han begyndte på teknisk gymnasium, er der masser af plads til og forståelse for, at meget af tiden for Team Danmark-eleverne går med sport fremfor fest. 

- En stor del af livet i gymnasietiden er jo festerne. Det gør jeg mig ikke så meget i, men folk herude forstår godt, at jeg har min sport. Jeg synes ikke, det går ud over mit sociale liv, for alle snakker med alle, og der er mange herude, der interesserer sig for sport på alle mulige niveauer. Det er ikke kun Minecraft og snacks det hele, siger Erik.

 

 

HTX er den studentereksamen, der giver adgang til flest videregående uddannelser på eksempelvis universiteterne eller professionshøjskoler.   

Læs mere om studieretningerne på Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD eller se nærmere på vores muligheder for at være Team Danmark-elev

 

 

Se hvad andre siger

Vælg en historie nedenfor og se video, billeder og historier fra andre

  • Oline Weng Prect - HTX, creator, 2024
    Oline
    Mat-Biotek
  • Marie, Team Danmark, HTX, 2024

    Team Danmark-elev på HTX

    Marie
    Mat-Biotek
  • Mød Oscar der læser Kommunikation/IT-Design på HTX

    Personligt vil jeg gerne arbejde med noget i fremtiden, hvor jeg kan få lov at tegne.

    Oscar
    Kom/IT-Design