Skal du en tur til Strasbourg?

Euroscola: Bliv EU-politiker for en dag

Når du er elev på Hillerød Handelsgymnasium, får du en helt unik mulighed for en ganske særlig oplevelse. Du kan nemlig blive EU-parlamentariker for en dag, gennem programmet ”Euroscola”.

To elever sidder med deres bøger og notesblokke

I Euroscola overtager eleverne EU-parlamentet i Strasbourg for en dag. I løbet af denne dag vil du og unge fra andre EU-lande forhandle, debattere og træffe beslutninger, nøjagtig som de rigtige EU-parlamentarikere.

Deltagelsen i Euroscola giver dig rig mulighed for at udvikle dig på både det faglige og det personlige plan. Noget som du vil kunne anvende både i dit videre uddannelsesforløb og i din fremtidige karriere.

De unge overtager EU-parlamentet for en dag

Hvis du deltager i Euroscola, vil du sammen med andre unge fra hele EU overtage EU-parlamentet i Strasbourg for en dag. I løbet af denne dag skal der forhandles, debatteres og træffes beslutninger, nøjagtig ligesom når de rigtige parlamentarikere er til stede. Dagen afsluttes med fremlæggelser og afstemninger om de fremlagte forslag.

Du søger om deltagelse på turen ved at skrive en skriftlig ansøgning til skolen. Ved udvælgelsen af elever lægges der vægt på din motivation for at deltage, og dine faglige præstationer i bl.a. samfundsfag og engelsk. Det vil fortrinsvis være elever fra 1. år der kan deltage.

For at deltage skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal have interesse for samfundsforhold og internationale forhold, herunder EU
  • Du skal først og fremmest have lyst til at møde andre unge, for at debattere fremtidens EU
  • Du skal som forberedelse til turen deltage i 2-3 workshops
  • Du skal have lyst til at samarbejde med de andre deltagende elever