Et godt studiemiljø

Mærk livet på Hillerød Handelsgymnasium

Drømmer du om en hverdag, hvor du får venner for livet, fede fester og hvor lærerne er der for at hjælpe dig til at blive bedre? Så skal du overveje at starte på Hillerød Handelsgymnasium.

Studenter fra Hillerød Handelsgymnasium - HHX elever smiler glade

Mød Gabi og Milla fra HHX:

”Det er fedt at mærke et stærkt sammenhold i klassen og på tværs af skolen.  Vi mødte hinanden til introfesten og har været veninder lige siden. Lige i starten af 1.g var der en masse intro med spil, stjerneløb og introfest, der var med til at ryste klassen sammen. Vi fik også tutorer fra 2.g, som var gode til at vise os rundt," fortæller Milla. 

Gabi og Milla fortæller om livet på Hillerød Handelsgymnasium

" Milla og jeg laver flere ting sammen, vi er blandt andet med i elevrådet og studenterudvalget. Hvor vi er med til at tage beslutninger om indretningen på skolen og planlægning af vognkørsel for 3.g'erne. Det er fedt at møde så mange mennesker på tværs af skolen," siger Gabi. 

Fester og caféarrangementer

Hillerød Handelsgymnasium er kendt for sjove og kreative fester. Du kan bl.a. opleve VM på storskærm, temafester som Halloween, jul, cafe og gallafest. Derudover har vi særlige introarrangementer for 1.g'erne med gøgl, glade mennesker, popcorn, slush-ice, hoppedyr og ryste-sammen-aktiviteter.  

Vi har både et festudvalg og et caféudvalg, der står for at arrangere de fede fester og arrangementer. Så hvis du har en eventplanlægger gemt i dig, er du mere end velkommen til at melde dig ind.

Fest på Hillerød Handelsgymnasium

Weltklasse fodboldturnering og idrætsdag

Til "Weltklasse" udfordrer vi hvert år alle elever på Campus Hillerød til at dyste mod hinanden i fodbold i tre måneder. Hver klasse kan stille med et hold på fem personer. Der afvikles indledende kampe, kvartfinaler, semifinaler og finale. Alle klasser fra både HHX, EUX, EUD og 10. klasse møder op og hepper på hver deres hold. Der er god stemning, høj musik og kampråb.

Hillerød Handelsgymnasium hylder Weltklasse fodbold drenge

Hvert efterår afholder vi også idrætsdag, hvor alle elever på skolen bliver kastet ud i forskellige discipliner som lastbiltræk, sækkeløb, tovtrækkeri, fodbold, kuglekastning og forhindringsløb. Det er en sjov dag, hvor du bliver udfordret og ender i sjove situationer.

Se video fra idrætsdagen med lastbiltræk 



Weltklasse er et fedt koncept, hvor du får lov at spille en masse fodbold og lære de andre elever at kende på tværs af skolen. Der er en helt særlig stemning og følelse af fællesskab, hvor du går på banen for din klasse og giver den alt, hvad du kan.
Kasper, HHX-elev på Hillerød Handelsgymnasium

Giv din stemme i elevrådet

Som en del af elevrådet har du mulighed for at være elevernes stemme, når der skal tages vigtige beslutninger på skolen. Du får også lov til at komme med idéer til arrangementer og aktiviteter på skolen. Måske du har idéer til indretning af studiemiljøer eller til den næste klimadag? Få dine idéer og forslag igennem i elevrådet.

Bliv tutor for 1.g’erne

Vil du gerne tage godt imod de nye 1.g’ere og sørge for de får den bedste start på gymnasielivet? Så har du mulighed for at blive tutor. Du kommer til at være med til at afholde arrangementer, udflugter og skabe et godt socialt samvær for de nye 1.g’ere.

Bliv elevambassadør og vær skolens ansigt udadtil

Som elevambassadør tager du imod elever, der kommer på besøg for at lære skolen at kende. Du har også særlige opgaver til vores orienteringsaftener på forskellige folkeskoler. Vi klæder dig på med den nødvendige oplæring, så du føler dig tryg, når du skal ud og repræsentere skolen.

 

Få indflydelse på skolens kommunikation som SoMe-creator 

Emma fortæller om rollen som SoMe-creator: 

"Vi laver TikTok videoer, Instagram stories og opslag til de folkeskoleelever, som er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge. Det er fedt at være kreativ med videoproduktion og du får lært andre creators at kende fra de andre årgange og skoler. ”

SoMe creator på U/NORD

Lyder det som noget for dig?

Så kom og bliv en del af et socialt og hyggeligt studiemiljø i Hillerød!

Læs mere om studieretningerne på HHX