10. klasse

Har du lyst til at prøve nye sider af dig selv af, møde nye venner og blive parat til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse? Så vil vi glæde os til at byde dig velkommen i en af vores 10. klasser på U/NORD.

I 10. klasse på U/NORD bliver du dygtigere til de fag, du kender fra folkeskolen, men her får du også erhvervsfag som salg, design, teknik, markedsføring og håndværk. På den måde får du et indblik i mulighederne med en erhvervsuddannelse, samtidig med, at du holder alle muligheder åbne.

Bliv en del af et aktivt studiemiljø og et stort fællesskab

I 10. klasse på U/NORD får du en hverdag sammen med elever fra handelsskolen, handelsgymnasiet og teknisk skole. Du bliver en del af et aktivt studiemiljø med fx idrætsdage og studietur til udlandet, og du kan vælge at deltage i elevråd, festudvalg, skolefester og meget andet. På den måde lærer du mange andre unge at kende på tværs af uddannelserne.

10. klasse er starten på din ungdomsuddannelse

Hos os er 10. klasse starten på din ungdomsuddannelse. Vi forventer, at du har lyst til at indgå i en hverdag med faglige forventninger og socialt engagement. Vi hjælper dig til at få styrket dine svagere sider og får boostet dine stærke sider endnu mere.