10. klasse (EUD10)

På Hillerød Handelsskole
To elever fra 10. klasse laver gruppearbejde

På linjen EUD10 bliver du dygtigere til de fag, du kender fra folkeskolen, men her får du også erhvervsfag som salg, design, teknik, markedsføring og håndværk.

På den måde får du et indblik i mulighederne på en business- og erhvervsuddannelse, samtidig med, at du holder alle muligheder åbne.

Sådan foregår det på EUD10

Som elev på EUD10 har du din faste klasse, men har valgfag sammen med hele årgangen.

Året er bygget op af almindelig undervisning, temaforløb og bæredygtige projekter med rigtige virksomheder.

Du skal udarbejde salgskampagner og have indblik i IT, medier og økonomi, og være med til at tegne og bygge et minihus.

Året byder selvfølgelig også på sociale aktiviteter, studietur, foredrag og brobygning til forskellige ungdomsuddannelser.

5 ting du i hvert fald kan lære i løbet af 10. klasse

  1. Samarbejde med en virksomhed
  2. Fede business-termer
  3. Godt teamwork
  4. At håndtere en boremaskine
  5. Social skills

Det siger eleverne

10. klasses elev sidder og snakker med en klassekammerat
Villads har valgt at gå i 10. klasse på U/NORD

Villads fortæller om sit valg af 10. klasse på U/NORD:

”Jeg har valgt 10., fordi jeg gerne vil bruge et ekstra år på at finde ud af, hvad jeg skal bagefter. Og så er det fedt, at der er et twist af business, som jeg synes, er interessant”.

Camilla, der også går på EUD10, er både blevet styrket i matematik og har lært en masse af de nye erhvervsfag, hun har fået i 10. klasse:

Jeg valgte den her 10. klasse for at udvikle mig i de forskellige fag, især matematik. Nu har jeg gået her i et stykke tid, og jeg har ikke fortrudt en eneste gang. Timerne er så spændende, og det er fedt at der på U/NORD er så mange erhvervsfag”.

Disse fag får du på EUD 10

Alm. 10. klasse-fag Erhvervsfag
Idræt Teknologi og kommunikation
Dansk Privat- og virksomhedsøkonomi
Engelsk Salg og markedsføring
Matematik Håndværk og design
Tysk, fysik eller valgfag Gastronomi og event
Andre emner, du måske interesserer dig for
Sprog, kommunikation og samfund