EUD Business: butik og handel

Den hurtige vej til businesslivet.
To piger laver gruppearbejde ved computer

Har du lyst til en hverdag fyldt med kommunikation og mennesker, og er du parat til at tage en hurtig beslutning, så er en uddannelse inden for salg og handel noget for dig.

Interesserer du dig for tidens trends og tendenser, og er du god til at gennemskue, hvad der sælger i morgen, så vil du trives på handelsskolens EUD Business-uddannelse.

EUD Business er for dig, der brænder for at komme ud og få erfaring i erhvervslivet, og som har interesse for handel, service og butiksarbejde. Allerede efter ét år skal du ud i en læreplads i en butik eller virksomhed, og efter tre år er du færdiguddannet.

Du kan se frem til en hverdag inden for mange forskellige erhverv. Du kan fx få en butikskarriere i den branche, du brænder for.

Det kan være brancher som tøj & mode, sportsudstyr, elektronik, smykker, kosmetik, bolig eller bøger. Du kan også blive indkøbs- eller logistikassistent.

 
Vi er en stor klasse, som fungerer rigtig godt sammen. Det, vi lærer, er meget virkelighedsnært til handelsverdenen uden for.
Silje, elev på EUD Business

Det lærer du på uddannelsen

På uddannelsen vil du blive udfordret af undervisere fra erhvervslivet til at tænke innovativt og løse forskellige problemstillinger inden for butik og handel.

Du vil blive udfordret med cases fra erhvervslivet. På EUD får du lov til at kombinere teori og praksis, fordi det nu engang er sådan, at verden hænger sammen.

På EUD Business vil du arbejde med temaer som

  • Salg og indkøb
  • Kundeadfærd
  • Kommunikation
  • Innovation
  • Markedsføring
  • Varepræsentation
  • Iværksætteri

Uddannelsesforløb

Hvis du kommer direkte fra folkeskolen, varer EUD Business i alt 3 år. 1 år med undervisning på handelsskolen og 2 år som elev på en læreplads. 

Er det mere end seks måneder siden du har afsluttet folkeskolen, starter du direkte på GF2, og så tager uddannelsen i alt 2,5 år. 

Hvis du har en studentereksamen, kan du starte direkte på hovedforløbet, som varer to år. Har du en STX eller HTX eksamen, skal du først supplere med et fem ugers EUS forløb

Grundforløb 1 Grundforløb 2 Hovedforløb/læreplads i en virksomhed
Fag: Fag: 2 år i en virksomhed som fx:
Dansk C Virksomhedsøkonomi C Salgsassistent
Engelsk C Erhvervsinformatik C Indkøbsassistent
Samfundsfag D Afsætning C Handelsassistent
Erhvervsfag Samfundsfag C Logistikassistent
  Retningsfag: Butik eller handel  

Grundforløb 1

Varighed: ½ år

Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Her får du fag, du kender fra folkeskolen, men du får også nye erhvervsfag, der introducerer dig til businessverdenen.

Når du starter på grundforløb 1, behøver du ikke at vide præcis hvilken retning din uddannelse skal tage. Du får god tid og vejledning til at afklare, hvilken retning der er den rigtige for dig.

Grundforløb 2

Varighed: ½ år

På grundforløb 2 bliver undervisningen målrettet det hovedforløb, du kan vælge senere i uddannelsen. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet, hvor du er elev i en virksomhed.

Hovedforløb/læreplads i en virksomhed

Varighed: 2 år

Når du kommer på hovedforløbet, bliver du elev i en virksomhed, hvor du får mulighed for at prøve din viden af og få praktiske erfaringer. Du kommer også til at have kortere forløb, hvor du er i skole.

Uddannelsen afsluttes med en fagprøve, som er en konkret arbejdsopgave i virksomheden. Fagprøven samler hele uddannelsesforløbet på erhvervsuddannelsen i en skriftlig opgave, som du præsenterer og evaluerer ved en mundtlig eksamen. Herefter kan du komme direkte i job som faglært eller du kan vælge at læse videre.

Mesterlære

Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed inden du tilmelder dig, kan du komme i Ny Mesterlære. Det er uddannelsesvejen hvor du starter hos virksomheden, og hvor du derfor har færre skoleforløb.

Karrieremuligheder

Når du har færdiggjort uddannelsen, er du faglært som fx handelsassistent, salgsassistent, indkøbsassistent eller logistikassistent. Uddannelsen åbner op for mange forskellige karrieremuligheder i virksomhederne, inden for den branche, der interesserer dig mest. Du kan også vælge at læse videre til fx handelsøkonom, markedsføringsøkonom eller serviceøkonom.

Andre emner, du måske interesserer dig for
Iværksætteri og business