EUX Business: butik, handel og kontor

Den erhvervsfaglige studentereksamen
To studenter fra EUX Business lykønsker hinanden med studenterhuen

EUX Business er til dig, der drømmer om en fremtid inden for fx kontor, handel, innovation og ledelse og enten vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet, eller går med tanker om at fortsætte på en videregående uddannelse. EUX giver nemlig adgang til videreuddannelse på lige fod med andre gymnasiale uddannelser.

Uddannelsen varer i alt fire år. De første to år får du fag på gymnasialt niveau, og afslutter med at få studenterhue på og et eksamensbevis i hånden. På uddannelsens sidste to år kan du komme ud i en læreplads i en virksomhed inden for det område, der interesserer dig.

På skolen møder du et højt fagligt niveau og mange nye fag og spændende udfordringer. Denne kombination gør, at du står stærkt og får opbygget et godt kendskab til businesslivet.

Du opnår kompetencer, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet og kan vælge mellem mange forskellige erhverv, alt afhængig af din interesse.

 

Derfor skal du vælge uddannelsen

EUX Business er en unik mulighed for at opnå dobbelt op på uddannelse. Med en EUX-studentereksamen har du nemlig alle muligheder åbne, da uddannelsen giver dig mulighed for både at tage en læreplads inden for business og at fortsætte med at studere på en videregående uddannelse.

Vi har på EUX en masse virkelighedsnære fag, der giver os mulighed for at bruge den viden, vi får, uden for skoletiden.
Victoria, elev på EUX Business

På EUX Business arbejder vi kreativt og innovativt. Hver gang du lærer noget, får du mulighed for at relatere det til konkrete opgaver i virksomheder. Virksomheder, som både er lokale, nationale og internationale, og du udfordres til at teste dine idéer og forslag. Du vil blive udfordret med cases fra erhvervslivet.

På EUX får du lov til at kombinere teori og praksis, fordi det nu engang er sådan, at verden hænger sammen.

Det lærer du på uddannelsen

På uddannelsen vil du blive udfordret af undervisere fra erhvervslivet til at tænke innovativt og løse forskellige problemstillinger inden for butik, handel og kontor.

Du vil blive udfordret med cases fra forskellige virksomheder. På EUX får du lov til at kombinere teori og praksis, fordi det nu engang er sådan, at verden hænger sammen.

På EUX Business vil du arbejde med temaer som

  • Iværksætteri
  • Virksomhedsdrift
  • Markedsføring
  • International handel
  • Indkøb og logistik

Uddannelsesforløb

Hvis du kommer direkte fra grundskolen, varer EUX Business i alt 4 år. 2 år med undervisning på handelsskolen og 2 år som elev på en læreplads.
Grundforløbet og studieåret på EUX kan du også tage som online undervisning.

Hvis du har en HHX studentereksamen, kan du søge læreplads og starte direkte på hovedforløbet, som varer to år. Har du en STX eller HTX eksamen, skal du tage et fem ugers EUS forløb inden du kan starte på lærepladsen. 

Grundforløb 1 Grundforløb 2 Studieåret Hovedforløb/læreplads i en virksomhed
Fag: Fag: Fag: 2 år i en virksomhed, fx:
Dansk C Matematik C Dansk A Økonomi og regnskab
Engelsk C Organisation C Engelsk B Spedition
Samfundsfag C Virksomhedsøkonomi C Afsætning B Kontorassistent
Erhvervsfag Erhvervsinformatik C Virksomhedsøkonomi B Salgsassistent
  Afsætning C Erhvervsinformatik B Indkøbsassistent
  Retningsfag: Butik, handel eller kontor Erhvervsområdeprojekt Handelsassistent
    Valgfag: 3 C-fag Logistikassistent

Grundforløb 1

Varighed: ½ år

Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Her får du fag, du kender fra grundskolen, men du får også nye erhvervsfag, der introducerer dig til businessverdenen.

Når du starter på grundforløb 1, behøver du ikke at vide præcis hvilken retning din uddannelse skal tage. Du får god tid og vejledning til at afklare, hvilken retning der er den rigtige for dig.

Grundforløb 2

Varighed: ½ år

På grundforløb 2 bliver undervisningen målrettet det hovedforløb, du kan vælge senere i uddannelsen. Målet med undervisningen er, at du opnår de faglige kompetencer, der kræves for at kunne fortsætte på hovedforløbet, hvor du er elev i en virksomhed.

Studieåret

Varighed: 1 år

På EUX Studieåret får du en række fag på gymnasialt niveau og kan vælge mellem en række valgfag.
Studieåret afsluttes med et EUX Business-eksamensbevis og en studenterhue på hovedet. Herefter kan du vælge, om du vil gå videre på hovedforløbet, hvor du er elev i en virksomhed eller læse videre på en videregående uddannelse.

Hovedforløb/læreplads i en virksomhed

Varighed: 2 år

Vælger du at blive elev i en virksomhed, kan du komme til at arbejde inden for markedsføring, spedition, butik/detailhandel, administration og business. Her får du mulighed for at prøve din viden af og få praktiske erfaringer. Du kommer også til at have kortere forløb, hvor du er i skole.

Uddannelsen afsluttes med en fagprøve, som er en konkret arbejdsopgave i virksomheden. Fagprøven samler hele uddannelsesforløbet på erhvervsuddannelsen i en skriftlig opgave, som du præsenterer og evaluerer ved en mundtlig eksamen. Herefter kan du komme direkte i job som faglært eller du kan vælge at læse videre.

Karrieremuligheder

Uddannelsen åbner for mange forskellige karrieremuligheder i virksomhederne, inden for den branche, der interesserer dig mest. Du kan også vælge at læse videre til fx:

  • Finansøkonom
  • Markedsføringsøkonom
  • Serviceøkonom
  • Financial controller
  • Handelsøkonom
  • Professionsbacheloruddannelser
 
Andre emner, du måske interesserer dig for
Iværksætteri og business