HTX

Kom/IT-Design

Kommunikation/IT A + Design B
Kreative elever fra Kommunikation IT Design på HTX

Denne studieretning er for dig, der interesserer dig for, hvordan kommunikation og visuelt udtryk hænger sammen. Undervisningen tager udgangspunkt i metoder og teorier fra design- og kommunikationsverdenen.

Denne viden kommer du til at bruge i praksis, når vi udvikler produkter, hvor det at udtænke det designmæssige udtryk for hjemmesider, computerspil, informationskampagner osv. er nogle af de bærende elementer.

Mens du udvikler dine egne konkrete og praktiske projekter, får du undervisning i designprocesser, designhistorie og designmetoder.

Her undersøger du dine egne forslag og bliver inspireret af projekter udviklet af etablerede designere og arkitekter.

Mød Oscar der læser Kommunikation/IT-Design

Hvornår er noget smukt og brugervenligt?

Design kan hjælpe med at skærpe opmærksomheden på, hvad der generelt opfattes som mere eller mindre smukt og brugervenligt i kommunikationsopgaver. Teori og metode fra design skal gerne hjælpe med at inspirere, udvikle og forbedre de kommunikationstekniske produkter.

På den anden side kan kommunikation hjælpe designfaget med at skabe virkelighedstro visualisering af nye idéer. Der kan være tale om grafiske og designede IT-produkter i forskellige medier som fx websites, computerspil og informationskampagner.

Mød Mona der læser Kommunikation/IT-Design

Det lærer du på studieretningen

Du lærer om, hvordan kommunikationen tilrettelægges for at påvirke en bestemt målgruppe, fx informationskampagner eller markedsføring. Du bliver også trænet i metoder til visualisering, fx modelbygning, og du lærer forskellige metoder til at researche, fx observation og spørgeundersøgelser.

Vi underviser bl.a. i professionelle programmer som Adobe Photoshop, Adobe Illustrator, Adobe Dreamweaver, Autodesk Maya og Autodesk Inventor. Vi arbejder med hjemmesider, posters, spil/apps, webbannere, foto, film og meget mere.

4 ting du i hvert fald kan lære i løbet af uddannelsen

  1. Teoretisk og praktisk kendskab til produktionen af kommunikation gennem digitale medier og trykte produkter
  2. Hvordan kommunikationen tilrettelægges for at påvirke en bestemt målgruppe, fx informationskampagner eller markedsføring
  3. Om grafisk formsprog, levende billeder og brug af interaktive medier
  4. At præsentere designprojekter ved hjælp af de nødvendige faglige begreber

Uddannelsesforløb

Du starter med et grundforløb på 3 måneder, der giver dig en introduktion til de forskellige fag. Derefter vælger du den studieretning, der passer dig bedst. Med denne studieretningen kommer de tre år til at se sådan ud:

1.G 2.G 3.G
Kommunikation/IT A Kommunikation/IT A Kommunikation/IT A
Matematik B Design B Design B
Fysik B Matematik B Dansk A
Kemi B Fysik B Teknikfag A
Biologi C Kemi B Idéhistorie B
Samfundsfag C Idéhistorie B Studieområde
Dansk A Dansk A Valgfag B/A
Engelsk B Engelsk B  
Teknologi B Teknologi B  
Studieområde Studieområde  

Karrieremuligheder

Med en HTX-studentereksamen kan du søge ind på de fleste videregående uddannelser. Når du har læst på denne studieretning, kan det fx være oplagt at søge ind på uddannelser inden for IT-design, grafisk arbejde og digital kommunikation.

Andre emner, du måske interesserer dig for
Sprog, kommunikation og samfund Tech og innovation