HHX

Marked og økonomi

Afsætning A + Virksomhedsøkonomi A
Tre elever fra hhv.  Lyngby Handelsgymnasium, Lyngby Gymnasium og Lyngby Handelsskole og sidder sammen på en sofa og taler

Denne studieretning er for dig, der synes, det er spændende at dykke ned i en virksomheds udviklingsmæssige del. Du opbygger ledelseskompetencer ved både at fokusere på virksomhedernes eksterne og interne forhold.

I undervisningen får du mulighed for at bruge disse kompetencer, når vi arbejder med problemstillinger fra erhvervslivet. Du kommer til at løse konkrete opgaver, der er stillet af virksomheder fra forskellige brancher.

Derfor skal du vælge studieretningen

Du skal vælge Marked og økonomi, hvis:

  • Du synes, at den udviklingsmæssige del af virksomheden er spændende. Så kan du vælge at kombinere med et af fagene markedskommunikation eller innovation.
  • Du finder HR interessant. Her vil det være oplagt at vælge enten psykologi eller organisation som valgfag.
  • Du drømmer om at arbejde i en international virksomhed. Du har mulighed for at hæve dit 2. fremmedsprog eller international økonomi til A-niveau.

Det lærer du på studieretningen

Vælger du denne studieretning, får du et indgående forretningskendskab. I afsætning og virksomhedsøkonomi på A-niveau vil du få viden om, hvordan du analyserer, styrer og leder en virksomhed nationalt som internationalt.

På studieretningen sætter vi fokus på virksomhedens interne og eksterne forhold som kundegrundlag, konkurrenceforhold, sociale ansvar (CSR) og økonomi. 

Uddannelsesforløb

Du starter med et grundforløb på 3 måneder, der giver dig en introduktion til alle de forskellige fag. Efter de tre måneder, starter du på den studieretning som passer dig bedst.

På Marked og økonomi kan du enten vælge retningen med tysk eller fransk på B-niveau, eller med spansk på A-niveau. Her kan du se, hvilke fag du skal have i løbet af de tre år.

1.G 2.G 3.G
Afsætning A Afsætning A Afsætning A
Virksomhedsøkonomi A Virksomhedsøkonomi A Virksomhedsøkonomi A
Dansk A Dansk A Dansk A
Engelsk A Engelsk A Engelsk A
Spansk A eller tysk/fransk B Spansk A eller tysk/fransk B Spansk A eller Valgfag A
Matematik B Matematik B Historie B
International økonomi B International økonomi B Studieområde/SOP
Informatik C Historie B Valgfag C
Samfundsfag C Erhvervsjura C  
Studieområde Studieområde  
  Erhvervscase  

Karrieremuligheder

Med Marked og økonomi får du en oplagt mulighed for at få en uddannelse og karriere inden for den private sektor. Med din helhedsforståelse af virksomheden, vil du være i stand til at arbejde i små som store virksomheder både nationalt og internationalt.

For denne studieretning kan disse uddannelser fx være oplagte:

  • Markedsøkonomi
  • Virksomhedsøkonomi
  • Marketing
  • Kommunikation
  • Projektledelse
  • Jura
Andre emner, du måske interesserer dig for
Iværksætteri og business