HHX

Verdensøkonomi og interkulturel kommunikation

Spansk A + International økonomi A
Elever sidder omkring et bord og arbejder på en præsentation.

Hvis du søger en studieretning, der både giver kulturel indsigt og samfundsmæssigt udsyn, og som kan klæde dig på til en fremtidig karriere inden for international handel og kommunikation, så er Verdensøkonomi og interkulturel kommunikation lige noget for dig.

6 ting du lærer om på denne studieretning:

  • Internationale forhold og globale markeder
  • Interkulturel kommunikation og kulturforståelse
  • Samarbejde og kommunikation med internationale virksomheder, NGO’er og globale institutioner
  • Sprog på højeste niveau
  • Internationalt udsyn og sprogophold
  • Fokus på globalt medborgerskab og politik i et internationalt perspektiv

Uddannelsesforløb

Du starter med et grundforløb på 3 måneder, der giver dig en introduktion til alle de forskellige fag. Efter de tre måneder, starter du på den studieretning som passer dig bedst. Her kan du se, hvilke fag du skal have i løbet af de tre år.

Disse fag får du på studieretningen Verdensøkonomi og interkulturel kommunikation 

1.G 2.G 3.G
Spansk A Spansk A Spansk A
Samfundsfag C International økonomi A International økonomi A
Dansk A Dansk A Dansk A
Engelsk A Engelsk A Engelsk A
Virksomhedsøkonomi B Virksomhedsøkonomi B  
Afsætning B Afsætning B  
Matematik B Matematik B  
Informatik C Historie B Historie B
  Erhvervsjura C Valgfag C
Studieområde Studieområde Studieområde/SOP
Grundforløbsfag Erhvervscase Valgfag løft til B eller A

En studieretning for dig

Verdensøkonomi og interkulturel kommunikation er for dig, der har en særlig interesse for internationale forhold, og som er nysgerrig på verden uden for Danmark. Med denne studieretning får du en økonomisk, merkantilt orienteret, interkulturel og sproglig profil på højt niveau.

Med International økonomi A og Spansk A som studieretningsfag vil du få stor viden om virksomheders ageren i globale sammenhænge. Hvordan påvirker fx international politik, globale samfundsmæssige og kulturelle forhold virksomheders aktiviteter, og hvilken rolle spiller sprog og kultur i forskellige lande i forhold til global handel og udvikling? Verdenssproget spansk åbner døre til markeder som Spanien og Latinamerika, og i samspil med Engelsk A vil du få en stærk global profil, hvor du får rig mulighed for at udvikle dine sproglige og interkulturelle kompetencer.

Karrieremuligheder

Med en HHX-studentereksamen kan du søge ind på de fleste videregående uddannelser. Verdenshandel kan åbne dørene til en uddannelse og karriere inden for det internationale område i den offentlige såvel som den private sektor eller til ophold i udlandet. Nogle af disse uddannelsesområder kunne fx være oplagte:

  • International handel og politik
  • International politik
  • Markedsøkonomi
  • Kulturstudier og kommunikation
  • Samfundsvidenskabelige studier
  • Jura