HTX

Mat-Programmering

Matematik A + Programmering B
To unge kvinder sidder og arbejder sammen med en computer

Hvis du interesserer dig for programmering og matematik, skal du vælge denne studieretning. Her lærer du at lade de to fag spille sammen og opnår en dybere forståelse for, hvordan de matematiske metoder bruges i programmeringssituationer.

På studieretningen er der et naturligt samspil mellem matematik og programmering, da metoderne og emnerne i begge fag understøtter hinanden.

Fagene kan fx arbejde på tværs i spiludviklingen. I matematikken lærer man nødvendige matematiske metoder inden for rumgeometrien, og i programmering benytter man sig af denne viden til at bevæge objekter i spil.

Det kunne også være naturligt at arbejde med mikroprocessorer eller robotter, eller man kan arbejde med numerisk løsning af matematiske problemer, samt visualisering af matematiske funktioner.

Det lærer du på studieretningen

I matematik på A-niveau opnår du forståelse for matematiske metoder og teorier, og du lærer også at opstille matematiske modeller ud fra konkrete problemstillinger.

Du udvikler dine evner til at formulere og løse matematiske problemer både teoretisk og praktisk. Du lærer også at bruge matematiske IT-hjælpemidler, som fx CAS-værktøjer og matematikprogrammer.

Programmering er udvikling af nye løsninger

Med faget programmering på B-niveau kommer du helt ind i ’maskinrummet’ på de teknologier, der i årene fremover vil præge både erhvervslivet og samfundet som helhed.

Maskinlæring, ’Big Data’ og intelligente systemer er eksempler på disse teknologier, og i undervisningen i programmering får du forudsætningerne for både at forstå dem og for at kunne anvende dem.

Faget er et teknisk og kreativt fag, og du bliver i stand til at udvikle og skabe løsninger, der har værdi for både det enkelte menneske, organisationer og samfund.

Programmering indeholder også en del praktisk arbejde, hvor du arbejder med større og mindre IT-systemer og udvikler løsninger til forskellige programmerbare platforme som fx computere, smartphones, tablets, smart-TV og robotter.

3 ting du i hvert fald kan lære i løbet af uddannelsen

  • At bevæge dig fra det overordnede design af en løsning til den konkrete tekniske udførelse og afprøvning
  • At undersøge processer og behandle data ved hjælp af programmering
  • At tænke logisk, systematisk og samtidig kreativt

 

Uddannelsesforløb

Du starter med et grundforløb på 3 måneder, der giver dig en introduktion til de forskellige fag. Derefter vælger du den studieretning, der passer dig bedst. Med denne studieretning kommer de tre år til at se sådan ud:

1.G 2.G 3.G
Matematik A Matematik A Matematik A
Fysik B Programmering B Programmering B
Kemi B Fysik B Dansk A
Biologi C Kemi B Teknikfag A
Informatik C Idéhistorie B Idéhistorie B
Samfundsfag C Dansk A Studieområde
Dansk A Engelsk B Valgfag B/A
Engelsk B Teknologi B  
Teknologi B Studieområde  
Studieområde Valgfag C  

Karrieremuligheder

Med en studentereksamen kan du læse videre på de fleste videregående uddannelser. Denne studieretning er oplagt som springbræt til at læse fx programmering, datalogi eller lignende uddannelser.

Andre emner, du måske interesserer dig for
Tech og innovation