HTX

Biotek-Engelsk

Bioteknologi A + Engelsk A
fire elever i laboratorium bioteknologi

Er det dig, der skal være med på det næste internationale revolution indenfor ny medicin? Skal du gro din egen mad eller udvikle din egen makeup?  Kunne du tænke dig en fremtid med en naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, måske inden for en international biotech-virksomhed?

Denne studieretning kan du i hele Danmark kun tage på Hillerød Tekniske Gymnasium, U/NORD

Bioteknologi har elimineret mange alvorlige sygdomme og gjort landbrug over hele verden mere effektive. Bioteknologi er vel lige nu en af de brancher, der betyder allermest for hvordan vores verden ser ud.

På studieretningen med bioteknologi og engelsk på A-niveau kommer du til at beskæftige dig med fx kloning, medicinfremstilling og gensplejsning, både fra en etisk og en faglig synsvinkel.

Undervisningen i bioteknologi tager udgangspunkt i viden og metoder fra biologi, men inddrager også andre fag, særligt kemi, matematik og engelsk.

Engelskundervisningen på studieretningen vil gøre dig rigtig dygtig til at bruge sproget. Du vil få en global, samfundsmæssig og kulturel ballast, der i den grad spiller sammen med udviklingen af dine kompetencer indenfor videnskab og teknologi.

Derfor skal du vælge studieretningen

Hvis du brænder for og ønsker at læse videre på en natur- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, skal du vælge denne studieretning. Hvis du drømmer om at få foden indenfor i en international biotech-virksomhed.

På uddannelsen sættes engelskfaget og biologiens teorier og metoder i forbindelse med den nyeste teknologi inden for det naturvidenskabelige felt, og solide færdigheder i et fremmedsprog stiller dig stærkt i et globalt erhvervsliv.

Den teoretiske viden vil du få rig mulighed for at bruge, når vi i undervisningen går eksperimentelt til værks i skolens egne lokaler, eller når vi besøger virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner.

To kvindelige elever i kemilaboratoriet
Sejlivet myte

Det lærer du på studieretningen

Du lærer bl.a. at udføre eksperimenter og undersøgelser og at formidle dine forsøg og resultater både mundtligt og skriftligt.

Der hører en del læsning af lærebøger og forskellige typer tekster til faget, og du skal også regne med en del skriftligt arbejde.

I Engelsk på A-niveau lærer du at forstå og anvende det engelske sprog, således at du kan orientere dig i og agere i en global og digital verden. Du opnår den fornødne viden og kundskaber om kulturelle, samfundsmæssige, teknologiske og naturvidenskabelige forhold i britiske, amerikanske og andre engelsksprogede regioner.

5 ting du i hvert fald kan lære i løbet af uddannelsen

  1. At skrive og tale engelsk korrekt
  2. Om fremstilling og anvendelse af enzymer
  3. Om genteknologi
  4. Om kulturelle, samfundsmæssige, teknologiske og naturvidenskabelige forhold i engelsksprogede regioner
  5. Om medicin og den menneskelige fysiologi.

 

Uddannelsesforløb

Du starter med et grundforløb på 3 måneder, der giver dig en introduktion til de forskellige fag. Derefter vælger du den studieretning, der passer dig bedst.

Med denne studieretningen kommer de tre år til at se sådan ud:

1.G2.G3.G
Engelsk AEngelsk AEngelsk A
Bioteknologi ABioteknologi ABioteknologi A
Dansk ADansk ADansk A
Fysik BFysik BTeknikfag A
Kemi BKemi BIdéhistorie B
Matematik BMatematik BStudieområde
Teknologi BTeknologi BValgfag B/A
Informatik CIdéhistorie B 
Samfundsfag CStudieområde 
StudieområdeValgfag C 
   

Karrieremuligheder

Med en HTX-studentereksamen kan du søge ind på de fleste videregående uddannelser. For denne studieretning kan disse uddannelser fx være oplagte:

  • Bioanalytiker
  • Læge
  • Biomedicin
  • Bioteknolog
  • Nanoscience
  • Bioengineering
  • Radiograf
  • Tandplejer
  • Laborant