HTX

Mat-Fys

Matematik A + Fysik A
Fire HTX-elever smiler og snakker sammen

Du skal vælge denne studieretning, hvis du interesserer dig for at behandle og fortolke data i fysikkens verden.

I undervisningen vil matematikkens metoder være vores redskab til at fortolke og forstå de største og mindste bestanddele i verden.

Ved at arbejde både teoretisk og eksperimentelt vil du opnå en større viden om den verden vi lever i, set med naturvidenskabelige øjne.

På denne studieretning er der et naturligt samspil mellem matematik og fysik, da fagenes metoder og emner understøtter hinanden.

Når matematikken og fysikken spiller sammen

I fysikken stiller vi de helt store spørgsmål om, hvordan verden hænger sammen, og i bestræbelsen på at svare på disse spørgsmål undersøger vi bl.a. lys og bølger, da det er forudsætning for kommunikation verden over.

Vi bliver også klogere på elektricitet, da det er grundlaget for verdens teknologiske udvikling og mange andre grundlæggende fænomener.

Fagene arbejder fx sammen i bevægelseslæren, hvor vi ud fra observationer af objekters bevægelse kan opstille matematiske modeller, der bl.a. kan forudsige planeters baner, men også forudsige helt jordnære ting som kast med bolde.

To kvindelige elever i kemilaboratoriet
Sejlivet myte

Det lærer du på studieretningen

I matematik på A-niveau opnår du forståelse for matematiske metoder og teorier, og du lærer også at opstille matematiske modeller ud fra konkrete virkelighedsnære problemstillinger.

Du udvikler dine evner til at formulere og løse matematiske problemer både teoretisk og praktisk. Du lærer også at bruge matematiske IT-værktøjer og matematikprogrammer.

I fysik på A-niveau beskæftiger vi os med fysik fra både et videnskabeligt og et teknologisk synspunkt.

Vi arbejder både teoretisk og eksperimentelt med naturvidenskabelige metoder, og undervisningen veksler mellem læreroplæg, eksperimentelt arbejde og projektarbejde, der tager udgangspunkt i hverdagens praktiske spørgsmål.

Uddannelsesforløb

Du starter med et grundforløb på 3 måneder, der giver dig en introduktion til de forskellige fag. Derefter vælger du den studieretning, der passer dig bedst.

Med matematik og fysik på A-niveau kommer de tre år til at se sådan ud:

1.G 2.G 3.G
Matematik A Matematik A Matematik A
Fysik A Fysik A Fysik A
Kemi B Kemi B Dansk A
Biologi C Idéhistorie B Teknikfag A
Informatik C Dansk A Idéhistorie B
Samfundsfag C Engelsk B Studieområde
Dansk A Teknologi B Valgfag
Engelsk B Studieområde  
Teknologi B Valgfag  
Studieområde    

Karrieremuligheder

Med en HTX-studentereksamen kan du søge ind på de fleste videregående uddannelser.

 

Andre emner, du måske interesserer dig for
Sundhed og videnskab